Dokumentarfilm klar til visning på bibliotekerne

Jon Bang Carlsens selvbiografiske ”Deja Vu” er blandt de nyeste dokumentarer, som er publiceret på Filmstriben til visningsarrangementer på bibliotekerne.

deja_vu_01

Jon Bang Carlsens "Deja Vu" er en selvbiografisk rejse gennem hans mangfoldige filmproduktion.

Er du på jagt efter inspiration til planlægningen af de næste arrangementer på biblioteket? Så kan du måske hente ideer i denne oversigt over de nyeste dokumentarfilm, som kan vises på Filmstriben På biblioteket.

Du kan læse mere om filmene i opslagene til højre, og du kan se henvisninger til udvalgte anmeldelser og omtaler på nettet nedenfor.

Filmene har tidligere været tilgængelige for publikum i en begrænset periode i biografen og på tv. Men filmene har absolut stadig potentiale for det publikum, som ikke nåede at se filmen, og som ønsker at se film sammen med andre – eventuelt med introducerende oplæg eller debat.

Til de dansk-producerede film er tilføjet kontaktoplysninger på filmenes ophavsmænd. De kan kontaktes med henblik på aftaler om at holde oplæg, eller de kan give forslag til andre personer, der kunne være relevante som oplægsholderne med relation til filmenes temaer. Eventuelle aftaler om tid, sted og pris skal foretages direkte mellem biblioteket og oplægsholderen.

Kontaktoplysningerne til filmfolkene er hentet fra DFI bogen, som generelt kan anbefales hvis man vil i kontakt med personer fra filmbranchen.
 

Deja Vu

Instruktion: Jon Bang Carlsen.
En selvbiografisk film hvori Carlsen gennem uddrag fra sin mangfoldige filmproduktion, forsøger at sætte sit eget liv og værk i perspektiv. Filmen er yderligere aktualiseret af bogudgivelsen ”At opfinde virkeligheden: Tekster om film og liv”, Tidernes Skifter, 2017. Essaysamlingen er skrevet af Jon Bang Carlsen, redigeret og med forord af Lars Movin.

Læs mere:

Udvalgte anmeldelser og interviews:

Søg selv mange flere danske og internationale anmeldelser af filmen på nettet.

Kontaktpersoner vedrørende eventuelt biblioteksarrangement:

  • Marlene S. Rasmussen: Koordinator for Jon Bang Carlsen. M: 23440233 / E: marlenesr@me.com.
  • Lars Movin: Redaktør af bogen ”At opfinde virkeligheden” og Jon Bang Carlsen-kender: M: 28407707 / E: larsmovin@gmail.com.

Jacob Holdt – Mit liv I billeder

Instruktion: Niels-Ole Rasmussen.
Portrætfilmen om Jacob Holdt har mange underliggende temaer om bl.a. aktivisme, racisme, livskvalitet og kærlighed.

Udvalgte anmeldelser og interviews:

Kontakt:

De dømtes børn

Instruktion: Kaspar Astrup Schröder.
Beskrivelse af forholdene på et børnehjem i Kina. Beboerne er børn af kriminelle, som er idømt meget strenge fængselsstraffe.

Udvalgte anmeldelser og omtaler:

Kontakt:

The islands & the whales / Øboerne og hvalerne

Instruktion: Mike Day.
En billedskøn film fra Færøerne om forureningen af havene, som udfordrer naturen og mennesker, som altid har haft fiskeri som fødekilde og erhverv. Britisk-dansk co-produktion.
 

Mother’s wish

Instruktion: Joonas Berghäll. En film om moderskab og kærlighed fortalt gennem portrætter af ti kvinder i forskellige aldre fra forskellige steder i verden. Finsk-dansk co-produktion.

Læs mere:

Kontakt

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent, Born & Unge
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk

Telefon: +45 2537 1388
E-mail: carsteno@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412