Børnefilm for hele familien om den elleveårige Rikke, der bor alene med sin far i et københavnsk slumkvarter. En dag vinder hun en pony i et cornflakes-lotteri. Rikkes far er ikke glad for at få hesten, som hun kalder Tarzan, installeret i lejligheden på anden sal. Tarzan skaber imidlertid glæde og omvæltninger for flere af kvarterets skæve eksistenser og bevirker, at faderen bliver gode venner med Rikkes lærerinde. Da Rikke møder ponyens tidligere ejer, som var nødt til at sælge den og i øvrigt kaldte den Mama Mia, finder man også en løsning.
Odense, Esbjerg, Randers, Århus, Palads, BioTrio, Næstved Bio, Thisted, Lyngby, Bio 5 (Aalborg), Lido (Vejle), Ballerup Bio, Grand
TV release
21.12.1991, DR
Kommentar
Efter de alvorlige arbejder "Manden i månen" (1986) og "Rami og Julie" (1988) værdsatte både anmeldere og publikum, at Erik Clausen endelig igen havde lavet en sjov og hyggelig film.
Rettighedsproblemer omkring navnet Tarzan gjorde, at filmen efter premieren måtte omdøbes til "Mig og Mama Mia".
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Mere information
Ivan Rod: Manden fra stenbroen. Levende Billeder 7/1989.