Henning Karmark

1907-1989

Filmproducent. Født 17/12 1907 i Varde (Henning Munch Karmark), død 11/1 1989 i Nice - 81 år gammel.

Det blev i filmbranchen Henning Karmark skulle gøre karriere, selv om de unge år bød på mange forskellige jobs. Efter en turbulent tid på Birkerød Kostskole, nogle sælgerjobs og et uafsluttet HD-studium kom Karmark på kontoret hos Dansk Bladforlag, hvor han senere blev rejsende annonceagent. Derved erhvervede han sig en grundig uddannelse i salgs- og reklameteknik.

I 1934 mødte han Lau Lauritzen Jr. og begyndte at producere reklamefilm på Palladium med Lau som iscenesætter. Derigennem fik han et tæt samarbejde med Gutenberghus. På Palladium traf Karmark Ib Schønberg, og sammen stiftede de Grøns Reklamebureau, som Karmark senere videreførte alene. I starten var det en bibeskæftigelse, men det udviklede sig til en stor forretning. I 1936 ophørte samarbejdet med Palladium på grund af uoverensstemmelser om brug af selskabets tekniske faciliteter i forbindelse med synkronisering af filmen "Sol over Danmark" for John Olsen (Teatrenes Filmskontor).

Med økonomisk støtte fra Gutenberghus etablerede Karmark, Lau Lauritzen Jr. og John Olsen Filmatelieret ASA i Lyngby. Karmark varetog som adm. direktør den forretningsmæssige side, medens Lau var kunstnerisk leder. John Olsen kom sjældent på studiet, men var medbestemmende omkring, hvilke film der skulle produceres, og udlejede desuden selskabets film gennem sit firma Teatrenes Filmskontor.

I 1941 ragede Karmark og John Olsen uklar vedrørende honorarfordelingen for nogle svenske film, der blev optaget i studiet. En retssag frikendte imidlertid Karmark for uretmæssigt at have hævet honorarer. Samarbejdet mellem Karmark og John Olsen ophørte og sidstnævnte oprettede Saga Studio. ASA fik derved et udlejningsproblem. Karmark oprettede i 1941 Merkur Film, som i 1943 skiftede navn til A/S ASA Filmudlejning.

I 1945 forlod Karmark sine poster som medejer, bestyrelsesmedlem og direktør for Filmatelieret ASA. Årsagen hertil var primært Karmarks tilknytning til det danske nazistparti i krigens første år. Han fortsatte som direktør for A/S ASA Filmudlejning og som filmproducent samt sit samarbejde med ASA-studiet - herunder udlejning af de film, Lau Lauritzen selv producerede på sit studie. Karmark erhvervede i 1949 filmrettighederne til Morten Korchs bøger og startede produktionen samme år ("De røde heste") og var desuden sammen med Lau Lauritzen medproducent på Far til Fire-filmene. Derudover producerede/co-producerede han en lang række folkekomedier op gennem 50'erne og 60'erne. I perioden 1958-60 bestyrede han sammen med Preben Philipsen Palladiums atelierer og optog en række film her, da han ikke kunne få plads på ASA-studiet.

I 1958 blev Karmark i dagbladet Information anklaget for at dominere ASA-studiet. ASAs sagfører besvarede dette i et læserbrev den 9.6 1958: "A/S Filmatelieret ASA er et aktieselskab. Lau Lauritzen er hovedaktionær og selskabets direktør. Henning Karmark er ikke aktionær i selskabet og ikke medlem af dets bestyrelse eller direktion. Han dominerer således ikke ASA. Han optager 1-2 film om året på ASA`s atelier mod normal lejeafgift - og der består i øvrigt det venskabeligste forhold mellem Henning Karmark og Lau Lauritzen. Morten Korch filmene samt flere andre folkekomedier produceres af Henning Karmark. Far til Fire produceres af Filmatelieret ASA (Lau Lauritzen) med Karmark som medproducent".

I 1964 solgte Lau Lauritzen ASA-studiet til Sven Grønlykke. Både Karmark og Lau Lauritzen kunne fortsat producere film i studiet på lejebasis. Karmark medfinansierede en række andre film i 60'erne, bl.a. "Gift", "Utro", "3 små piger" og "Landmandsliv" - sidstnævnte blev produceret i samarbejde med Nordisk Film. I 1972 solgte Karmark A/S ASA Filmudlejning inklusive produktionsdelen til Klaus Pagh og Niels Prahm samt de andele han havde i mere end 100 danske film.

Henning Karmark havde på sine mange safari-rejser i Afrika pådraget sig malaria og flyttede til Spanien og senere til Frankrig, hvor han døde i Nice.

[Denne biografi er skrevet af Niels Jørgen Clement.]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Eventyret om dansk film 1996 Afsnit 11 Antologi
Med kærlig hilsen 1971 Produktion DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Producent DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og storsmuglerne 1968 Producent DK/Spillefilm
Brødrene på Uglegaarden 1967 Producent DK/Spillefilm
Utro 1966 Producent DK/Spillefilm
Tre små piger 1966 Producent DK/Spillefilm
Krybskytterne på Næsbygaard 1966 Producent DK/Spillefilm
Næsbygaards arving 1965 Producent DK/Spillefilm
Landmandsliv 1965 Producent DK/Spillefilm
Kampen om Næsbygaard 1964 Producent DK/Spillefilm
Syd for Tana River 1963 Produktion DK/Spillefilm
Der brænder en ild 1962 Producent DK/Spillefilm
Svinedrengen og Prinsessen på ærten 1962 Produktion DK/Kort fiktion
Far til fire med fuld musik 1961 Producent DK/Spillefilm
Min kone fra Paris 1961 Producent DK/Spillefilm
Det skete på Møllegaarden 1960 Producent DK/Spillefilm
Vi er allesammen tossede 1959 Produktion DK/Spillefilm
Far til fire på Bornholm 1959 Producent DK/Spillefilm
Kærlighedens melodi 1959 Produktion DK/Spillefilm
Vagabonderne på Bakkegaarden 1958 Producent DK/Spillefilm
Far til fire og ulveungerne 1958 Producent DK/Spillefilm
Natlogi betalt 1957 Produktion DK/Spillefilm
Sønnen fra Amerika 1957 Producent DK/Spillefilm
Den kloge mand 1956 Producent DK/Spillefilm
Flintesønnerne 1956 Producent DK/Spillefilm
Min datter Nelly 1955 Produktion DK/Spillefilm
Tre finder en kro 1955 Producent DK/Spillefilm
Arvingen 1954 Producer DK/Spillefilm
Far til fire 1953 Producent DK/Spillefilm
Fløjtespilleren 1953 Producent DK/Spillefilm
Solstik 1953 Produktion DK/Spillefilm
Husmandstøsen 1952 Produktion DK/Spillefilm
Vejrhanen 1952 Produktion DK/Spillefilm
Det store løb 1952 Producent DK/Spillefilm
Det gamle guld 1951 Producent DK/Spillefilm
Fodboldpræsten 1951 Produktion DK/Spillefilm
Den opvakte jomfru 1950 Produktion DK/Spillefilm
Mosekongen 1950 Producent DK/Spillefilm
De røde heste 1950 Produktion DK/Spillefilm
Vi vil ha' et barn 1949 Produktion DK/Spillefilm
Hr. Petit 1948 Produktion DK/Spillefilm
Familien Swedenhielm 1947 Produktion DK/Spillefilm
Naar Katten er ude 1947 Produktion DK/Spillefilm
Lise kommer til Byen 1947 Produktion DK/Spillefilm
Mani 1947 Producent DK/Spillefilm
Jag älskar dig, Karlsson! 1947 Produktion U/Spillefilm
Hans store Aften 1946 Producent DK/Spillefilm
Saa mødes vi hos Tove 1946 Produktion DK/Spillefilm
Jeg elsker en anden 1946 Produktion DK/Spillefilm
De røde Enge 1945 Producent DK/Spillefilm
Affæren Birte 1945 Produktion DK/Spillefilm
Panik i Familien 1945 Produktion DK/Spillefilm
De kloge og vi gale 1945 Produktion DK/Spillefilm
Bedstemor gaar amok 1944 Produktion DK/Spillefilm
Teatertosset 1944 Produktion DK/Spillefilm
Elly Petersen 1944 Produktion DK/Spillefilm
Frihed, Lighed og Louise 1944 Produktion DK/Spillefilm
Det ender med Bryllup 1943 Produktion DK/Spillefilm
Op med Humøret 1943 Producent DK/Spillefilm
Det brændende Spørgsmaal 1943 Produktion DK/Spillefilm
Hans Onsdags-Veninde 1943 Produktion DK/Spillefilm
En Pige uden Lige 1943 Produktion DK/Spillefilm
Jeg mødte en Morder 1943 Produktion DK/Spillefilm
Frøken Vildkat 1942 Produktion DK/Spillefilm
Afsporet 1942 Produktion DK/Spillefilm
Søren Søndervold 1942 Produktion DK/Spillefilm
Tyrannens Fald 1942 Produktion DK/Spillefilm
Lykken kommer 1942 Produktion DK/Spillefilm
Far skal giftes 1941 Produktion DK/Spillefilm
Niels Pind og hans Dreng 1941 Produktion DK/Spillefilm
Tror du jeg er født i Gaar! 1941 Produktion DK/Spillefilm
Tag til Rønneby Kro 1941 Produktion DK/Spillefilm
Frøken Kirkemus 1941 Produktion DK/Spillefilm
Pas paa Svinget i Solby 1940 Produktion DK/Spillefilm
En Desertør 1940 Produktion DK/Spillefilm
Familien Olsen 1940 Produktion DK/Spillefilm
En ganske almindelig Pige 1940 Produktion DK/Spillefilm
Genboerne 1939 Produktion DK/Spillefilm
Pigen fra Högbogården 1939 Produktion U/Spillefilm
De tre maaske fire 1939 Produktion DK/Spillefilm
Nordhavets Mænd 1939 Produktion DK/Spillefilm
I Dag begynder Livet 1939 Produktion DK/Spillefilm
Alarm 1938 Produktion DK/Spillefilm
Livet paa Hegnsgaard 1938 Produktion DK/Spillefilm
Julia paa Glatis 1938 Producent U/Spillefilm
Kvaksalveren 1938 Produktion U/Spillefilm
Svensson ordnar allt! 1938 Producent U/Spillefilm
Frk. Møllers Jubilæum 1937 Produktion DK/Spillefilm
En fuldendt Gentleman 1937 Produktion DK/Spillefilm
Den kloge Mand 1937 Produktion DK/Spillefilm
Der var engang en Vicevært 1937 Produktion DK/Spillefilm
Week-End 1935 Roer DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412