Ejner Federspiel

1896-1981

Skuespiller. Født 12/8 1896, død 24/11 1981 - 85 år gammel. Far til skuespillerinde Birgitte Federspiel.

Uddannet på elevskolen ved Det ny Teater. Havde i en periode engagement ved Odense og Aarhus Teater, men fra 1924 og 18 år frem var han på Betty Nansen Teatret, hvor han bla. kom til at spille én af sine betydeligste roller som Mikkel Borgen i Kaj Munks "Ordet".

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med sit furede, lidt traurige åsyn, sin stive kropsholdning og sindige, jyske stemmeføring var Ejner Federspiel skræddersyet til roller som ældre mænd - og det var, mere eller mindre, hvad han spillede i henved 50 film fordelt over lige så mange år. Selv om hans roller oftest var små, er han er alligevel et ganske markant ansigt i dansk film. Melankolsk ser han ud, men han havde muntre trumfer oppe i ærmet!

Han fik først gang i filmkarrieren i 1940'erne med en række småroller. Blandt de mere interessante er hans bibliotekar i Bodil Ipsen-dramaet "Forellen" (1942); kriminalfilmen "Kriminalassistent Bloch" (1943), hvor han syg og dødsmærket indleder filmen med at gå ud i skoven og - måske! - skyde sig. Og han har en større rolle som dommer i samspil med Poul Reumert i det ufrivilligt absurde melodrama "De tre Skolekammerater" (1943).

Efter at have spillet en række rektorer, præster og andre øvrighedspersoner - samt den døende godsejer i "De røde heste" (1950) - fik han en af sine bedste roller som den indremissionske skrædder i Carl Th. Dreyers "Ordet" (1955). Her overrasker han ved ubesværet at spille op på niveau med modstanderen, Henrik Malbergs imposante grundtvigianske Mikkel Borgen: Federspiels skrædder forener det sagtmodige med det skarpe.

Han er velplaceret som Ebbe Rodes stive tjener-kollega i "Harry og kammertjeneren" (1961); som Yvonne Ingdals gamle, småbitre far er han en af de mere fokuserede figurer i Rifbjerg/Kjærulff-Schmidts episodiske "Historien om Barbara" (1967); og han lægger en højst effektfuld jordbeskidt maske som aldrende fårehyrde i Blicher-filmen "Præsten i Vejlby" (1972).

I de sidste ti år af sin karrieren får Federspiel overraskende nyt liv som komisk skuespiller. Instruktøren Erik Balling finder perfekte småroller til ham i flere af Olsen-banden-filmene, hvor han giver let karikerede og en anelse præ-senile gammelmandsportrætter: farce-sammenhængen gør hans slæbende diktion og langsomme opfattelsesevne morsom.

Sjovest er han i Olsen-banden går amok (1973), som den gamle købmand, der ikke blot har ansat Kjeld og Benny i sin forretning, men også må lide den tort, at hans datter - spillet af hans datter i det virkelige liv, Birgitte Federspiel - er hovedløst forelsket i Benny. Det er da også med rablende skadefryd, at han tager banden på fersk gerning med fingrene i pengeskabet. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Ejner Federspiel fik i 1945 bevillingen til Bellevue Teatret i Klampenborg og var biografdirektør dér indtil 1975, hvor biografen lukkede

.

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Langturschauffør 1981 Hans' far DK/Spillefilm
Olsen-banden overgiver sig aldrig 1979 Vagtmand DK/Spillefilm
Rend mig i traditionerne 1979 Jørgensen, patient DK/Spillefilm
Sanct Hansaften-spil 1979 Medvirkende Tv-film
Opgang 1979 Ebbesen Tv-serie
Olsen-banden går i krig 1978 Vagtmand DK/Spillefilm
Halli hallo 1978 Medvirkende Tv-film
Olsen-banden deruda' 1977 Vagt i K.T.A.S. DK/Spillefilm
Louises hus 1977 Hr. Jernvig Tv-film
Affæren i Mølleby 1976 Assessor Godtfredsen DK/Spillefilm
Olsen-banden ser rødt 1976 Joachim DK/Spillefilm
John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner 1976 Farfar Tv-serie
Aladdin eller Den forunderlige lampe 1975 En gammel mand Tv-serie
Olsen-banden går amok 1973 Købmand Quist DK/Spillefilm
Erasmus Montanus 1973 Jeronimus Tv-film
Præsten i Vejlby 1972 En hyrde DK/Spillefilm
Laila Løvehjerte 1972 Greve Virtus Tv-film
Christa 1971 Konsul Andersen U/Spillefilm
Kommunisten 1971 Nabo Tv-film
- og så er der bal bagefter 1970 Aage DK/Spillefilm
Oktoberdage 1970 Arresteret jøde DK/Spillefilm
Rend mig i revolutionen 1970 Taxachauffør DK/Spillefilm
Huset på Christianshavn 1970 Chauffør for Minna m.fl. Tv-serie
Manden der tænkte ting 1969 Butleren DK/Spillefilm
Tænk på et tal 1969 Borcks far DK/Spillefilm
Romulus den store 1969 Achilles Tv-film
Huset på grænsen 1969 Medvirkende Tv-film
Olsen-banden 1968 Togkonduktør DK/Spillefilm
Brevet 1967 Medvirkende DK/Kort fiktion
Brødrene på Uglegaarden 1967 Christian Thorup DK/Spillefilm
Historien om Barbara 1967 Faderen DK/Spillefilm
Topaze 1966 Medvirkende Tv-film
Tine 1964 Dr. Fangel DK/Spillefilm
Don Olsen kommer til byen 1964 Borgmester DK/Spillefilm
5 mand og Rosa 1964 Præsten DK/Spillefilm
Ægget 1964 Dommer Tv-film
Der brænder en ild 1962 Gamle Gorm DK/Spillefilm
Den kære familie 1962 Thomsen, bogholder DK/Spillefilm
Harry og kammertjeneren 1961 Fabricius' kollega DK/Spillefilm
6-dagesløbet 1958 En dr. phil. DK/Spillefilm
Forretning er forretning 1958 Medvirkende Tv-film
Ordet 1955 Peter Skrædder DK/Spillefilm
I går, i dag og i morgen 1955 Medvirkende DK/Kort fiktion
Ole Lukøje 1955 Medvirkende Tv-film
Karrig nidding 1955 Medvirkende Tv-film
Vores lille by 1954 Præsten DK/Spillefilm
Verdens rigeste pige 1954 Medvirkende Tv-film
Vejrhanen 1952 Rektor DK/Spillefilm
Familien Schmidt 1951 Præst DK/Spillefilm
De røde heste 1950 Proprietær Anders Munk, Bentes far DK/Spillefilm
Min kone er uskyldig 1950 Mand, der ser på lejlighed DK/Spillefilm
Vesterhavsdrenge 1950 Kræ Brejning DK/Spillefilm
For frihed og ret 1949 Christoffer Rasmussen DK/Spillefilm
Familien Swedenhielm 1947 Nielsen DK/Spillefilm
Hans store Aften 1946 Indehaver af et lånekontor DK/Spillefilm
I Gaar og i Morgen 1945 Ole Humlegaard, civilingeniør DK/Spillefilm
- Og en lys og lykkelig fremtid 1945 Medvirkende DK/Reklamefilm
De tre Skolekammerater 1944 Eyvind Carstens, Dommer DK/Spillefilm
Møllen 1943 Pastor Schmidt DK/Spillefilm
Kriminalassistent Bloch 1943 Carl Frank, fhv. Bogholder DK/Spillefilm
Jeg mødte en Morder 1943 Dr. Hennings, Litteraturkritiker DK/Spillefilm
Forellen 1942 Konrad Isberg, bibliotekar DK/Spillefilm
Tordenskjold gaar i Land 1942 Sofiskal Joachim von Conradi DK/Spillefilm
Søren Søndervold 1942 En dommerfuldmægtig DK/Spillefilm
Naar Bønder elsker 1942 Povl Hedemark, Antons Fader DK/Spillefilm
Niels Pind og hans Dreng 1941 Ingeniør DK/Spillefilm
Familien Olsen 1940 Nævningeformanden DK/Spillefilm
Jens Langkniv 1940 Wolle Greiersen DK/Spillefilm
Livet paa Hegnsgaard 1938 Mejerist DK/Spillefilm
I Folkets Navn 1938 Medvirkende DK/Spillefilm
København, Kalundborg og -? 1934 Medvirkende DK/Spillefilm
Hr. Tell og Søn 1930 Medvirkende DK/Spillefilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412