Skuespiller, instruktør. Født 25/7 1924 (Flemming Møller), død 12/6 1992 - 67 år gammel.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Edward Fleming - bedst kendt som instruktør - bærer måske prisen som den mandlige danske tonefilmsskuespiller med den mest eksotiske karriere. - "Jeg er en femterangs skuespiller med stjerneudstråling," sagde han selv.
Efter eget udsagn medvirkede han i første halvdel af 1950'erne i 36 italienske film, inden han i tiårets anden halvdel synes at være blevet akrobatisk nøgendanser på den store varieté Lido i Paris. Småroller i fransk film blev det også til.
Flemings filmflotte ydre og perfekte fysik - afsløret i et pressebillede i 1956, hvor han ses som mande-pinup i Cannes - var utvivlsomt med til at skaffe ham roller. Men interessen for filmarbejdet både foran og bag kameraet var seriøs nok og skaffede ham i 1966 ind på det første instruktørhold på den nyoprettede danske filmskole.
Han debuterede i 1952 i krigsfilmen "Carica eroica" som kujonagtig italiensk officer, der forvandles til helt - ingen bemærkelsesværdig film. Men ellers var det ikke rene B-film, Fleming medvirkede i. Jean Gabin (Natlokale), Sophia Loren (Pigen fra floden) og Vittorio Gassman var stjerner i nogle af de film, hvor han stod betydeligt længere nede på rollelisten - f. eks. som Edoardo Flamming i "La grande speranza" ("Det store håb", 1954), hvor han spiller en engelsk ubåds-kaptajn. Filmen fik en pris ved den nyindstiftede Berlin-festival. Og "La tratta delle bianche" ("Kvinder til salg", 1952) er instrueret af den ganske habile Luigi Comencini.
Fleming videreførte sin smårolle-aktivitet i dansk film, mest som uniformeret gorilla i Olsen-bande-film. En enkelt gang træder han dog helt ud af stereotypen - karakteristisk nok i en Lars von Trier-film. Han er den tragiske tyske officer i Triers filmskoleafgangsfilm "Befrielsesbilleder" (1982), ramt af romantisk nederlag, forrådt og forfulgt af en gangsteragtig modstandsbevægelse.
Trier fanger her det dobbelttydige ved Flemings tilsyneladende så mandigt firskårne fremtoning: noget blødt og forfinet i det lysende blik modsiger macho-fysikken. Mærkeligt nok fandt ingen senere på at anvende det skævt foruroligende hos denne skuespiller, der mere og mere groede fast i rollen som folkelig filminstruktør. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
| Titel | År | Funktion | Kategori |
|---|---|---|---|
| Motormagasinet | 2004 | Sanger | Tv-serie |
| Skønheden og udyret | 1991 | Oversættelse | U/Spillefilm |
| Den lille havfrue | 1989 | Oversættelse | U/Spillefilm |
| Station 13 | 1988 | Instruktion | Tv-serie |
| Oliver & Co | 1988 | Instruktør (danske stemmer) | U/Spillefilm |
| Sidste akt | 1987 | Instruktion, Manus, Produktion | DK/Spillefilm |
| Ballerup Boulevard | 1986 | Chauffør | DK/Spillefilm |
| Rejsen til Amerika | 1986 | Dansk version | U/Spillefilm |
| Den kroniske uskyld | 1985 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
| De uanstændige | 1983 | Instruktion, Manus, Produktion, Klip | DK/Spillefilm |
| Rejseholdet | 1983 | H.C. Jensen | Tv-serie |
| Befrielsesbilleder | 1982 | Leo Mendel | DK/Kort fiktion |
| Olsen-banden over alle bjerge | 1981 | Bang-Johansens bodyguard i Paris | DK/Spillefilm |
| Mads og Mikkel | 1981 | Instruktør (dansk version), Oversættelse | U/Spillefilm |
| Sparekassen | 1980 | Instruktion | Tv-film |
| Strejferne | 1980 | Tommy | Tv-film |
| Rend mig i traditionerne | 1979 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
| Nedrykning | 1979 | Medvirkende | Tv-film |
| Olsen-banden overgiver sig aldrig | 1979 | Civilbetjent | DK/Spillefilm |
| Lille spejl | 1978 | Instruktion, Manus, Klip, Filminstruktør | DK/Spillefilm |
| Olsen-banden går i krig | 1978 | Tysker | DK/Spillefilm |
| Hør, var der ikke en som lo? | 1978 | Kirkegårdsbetjenten | DK/Spillefilm |
| Troubadouren | 1977 | Kreon | Tv-film |
| En by i provinsen | 1977 | Tobias | Tv-serie |
| Smertens børn | 1977 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
| Olsen-banden deruda' | 1977 | Vagtmand | DK/Spillefilm |
| Den korte sommer | 1976 | Instruktion, Manus, Produktion | DK/Spillefilm |
| Lyse udsigter | 1976 | Instruktion | Tv-film |
| Hjerter er trumf | 1976 | Ansat på byggeplads | DK/Spillefilm |
| Olsen-banden ser rødt | 1976 | Hollænderens chauffør | DK/Spillefilm |
| Sønnen fra Vingården | 1975 | Nipper, karl på Vingården | DK/Spillefilm |
| Skipper & Co. | 1974 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
| Nøglehullet | 1974 | Produktionsleder | DK/Spillefilm |
| I Adams verden | 1973 | Ung mand i baren | Tv-film |
| Mig og mafiaen | 1973 | Klumpens håndlanger | DK/Spillefilm |
| Man sku' være noget ved musikken | 1972 | Værtshusgæst | DK/Spillefilm |
| Olsen-bandens store kup | 1972 | Lufthavnsbetjent | DK/Spillefilm |
| Hånden på hjertet - passer du på det? | 1972 | 1. instruktørassistent | DK/Dokumentarfilm |
| Guld til præriens skrappe drenge | 1971 | Stort brød | DK/Spillefilm |
| Med kærlig hilsen | 1971 | Ballonskipper i 1820 | DK/Spillefilm |
| - og så er der bal bagefter | 1970 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
| Olsen-banden på spanden | 1969 | Instruktørassistent | DK/Spillefilm |
| Mystik om et knald på Amager | 1968 | Instruktion, Medvirkende, Manus | DK/Kort fiktion |
| SS | 1968 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
| Tegneserie | 1968 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
| Olsen-banden | 1968 | Motorcykelbetjent | DK/Spillefilm |
| Hjemturen | 1967 | Instruktion, Manus | DK/Kort fiktion |
| Episode | 1967 | Instruktørassistent | DK/Kort fiktion |
| Magasin | 1966 | Instruktion | DK/Kort fiktion |
| Slå først Frede | 1965 | Agent IV | DK/Spillefilm |