FILM #75 er online

CANNES. Thomas Vinterberg pryder forsiden af Filminstituttets engelsksprogede magasin FILM#75 i anledning af filmfestivalen i Cannes. Magasinet er nu online, og det trykte magasin kan hentes i Filmhuset.

Vinterberg Cannes 450

Thomas Vinterberg deltager i hovedkonkurrencen i Cannes med "Jagten". Læs interviewet i FILM#75. Foto: Marc Høm

Fra onsdag den 16. maj ruller Cannes de røde løbere ud. Thomas Vinterbergs "Jagten" deltager i år i hovedkonkurrencen om Den Gyldne Palme, og animationsfilmen "Slug Invasion" er udvalgt til Cinéfondation, festivalens program for filmskolefilm.

14 år efter Thomas Vinterberg tog Cannes med storm med "Festen", er instruktøren tilbage på verdens mest prestigefulde festival med endnu et stærkt drama. Historien om Lucas (Mads Mikkelsen), som bliver offer for en heksejagt i en lille by, markerer en tilbagevenden til den rene vision, Vinterberg havde i begyndelsen af karrieren, fortæller han Screen's redaktør Mike Goodridge i interviewet "Sticking with Reality" i FILM#75.

Goodridge har også talt med Susanne Bier om hendes nye film "Den skaldede frisør" med Pierce Brosnan og Trine Dyrholm. Det er Biers første romantiske komedie siden "Den eneste ene", og instruktøren fortæller om, hvordan man behandler et alvorligt emne som kræft på en charmerende måde. Læs interviewet "A True Romantic".

Også Bille August er tilbage i topform. Instruktørens første danskproducerede film i 25 år, "Marie Krøyer" er et portræt af skagensmalerinden og hendes ulykkelige ægteskab med kollegaen P.S. Krøyer. August var fascineret af Marie Krøyer, der på det tidspunkt var den mest beundrede kvinde i Danmark, men ønskede at dykke ned bag facaden, fortæller han Nanna Frank Rasmussen i interviewet "Shining Light on Marie".

En hær af dræbersnegle ligger i krig med en gammel dame om en lækker blomst i hendes baghave. Instruktør Morten Helgeland fra The Animation Workshop i Viborg har hentet inspiration til sin seks minutter lange animationsfilm fra sin bedstemors baghave. Det fortæller han Nynne Østergaard i artiklen "Granny Combats Killer Slugs".

Læs desuden interview med den danske Producer on the Move, Signe Leick Jensen, instruktør Jan Rahbek om animationsfilmen "Marco Marcaco", Katrine Wiedeman om "Viceværten" , Tobias Lindholm om sin arbejdsmetode, Kaspar Munk om "You & Me Forever", Christian Dyekjær om "Fuglejagten", Phie Ambo om "Free the Mind" og en baggrundsartikel om dansk tv-dramas internationale succes.


Der er ingen nyheder at vise fra feedet

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412