Call – Distribution Selective

MEDIA CALL EACEA/13/2015. Europa-Kommissionen har offentliggjort de kommende to ansøgningsfrister for støtte til Distribution Selective.

Formålet med ordningen er gøre europæiske film tilgængelige for et europæisk publikum ved at motivere distributører til at distribuere ikke-nationale film, som ville have svært ved at klare sig på kommercielle markedsvilkår alene.

Med støtteordningen Distribution Selective kan europæiske filmdistributører søge om støtte til at distribuere nyere, ikke-nationale, europæiske biograffilm fra de lande, der tilsluttet MEDIA del-programmet.

Ansøgningsfrist

Der er to ansøgningsfrister: 1. december 2015, kl. 12 og 14. juni 2016, kl. 12.

Filmens biograf-release (eksklusiv forpremierer og særvisninger) må tidligst ske på ansøgningsdatoen og skal ske inden for 18 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Hvem kan søge?

Grupper bestående af mindst 7 europæiske filmdistributører, som distribuerer en film fra et andet europæisk land i sit territorium. Alle grupper skal have en koordinator (filmens salgsagent), som søger på vegne af hele gruppen.

Distributører kan ikke længere tilslutte sig en eksisterende gruppe, som allerede har opnået støtte til en bestemt film ved en tidligere ansøgningsrunde i støtteordningen.

Det enkelte distributionsselskab skal opfylde følgende kriterier:

  • Selskabet skal have rettighederne til biografdistribution af filmen i sit territorium
  • Være den, som foretager biografdistributionen af filmen i sit territorium
  • Være den, som bærer omkostningerne forbundet med distribution
  • Skal være registreret og have kontor/ansatte i det land tilskuddet gives til

Hvilke projekter kan opnå støtte?

Ordningen 'Distribution Selective' støtter distribution af europæiske film uden for produktionslandet, som opfylder følgende kriterier: 
  • Filmen skal overvejende være produceret af en eller flere producenter, som er etableret i et af de europæiske lande, der deltager i MEDIA del-programmet og hovedparten af de medvirkende skal være europæiske indbyggere
  • Filmen skal være fiktion, animation eller kreativ dokumentar af minimum 60 minutters varighed 
  • Filmens første ophavsret må ikke være blevet fastslået tidligere end år 2013
  • Filmen må ikke indeholde alternativt indhold (opera, koncerter, perfomances, osv.) eller reklamer 
  • Film fra Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og UK må ikke have et produktionsbudget, som overstiger 10 mio. EUR.

Filmens biograf-release (eksklusiv forpremierer og særvisninger) må tidligst ske på ansøgningsdatoen og skal ske inden for 18 måneder efter ansøgningsfristen. 

Hvor store støttebeløb kan man søge?

Det totale disponible budget for støtteordningen *Distribution Selective' er på 9 mio. EUR. Ca. 25 % af disse er øremærket film med et samlet produktionsbudget under 3 mio. EUR. 

Det finansielle støtte vil være faste beløb på mellem 2.800 og 150.000 EUR, som bestemmes af antal 'screens' (kopier/biografsale) filmen vises i og i hvilket europæisk land. 

Danmark er i gruppe 2, hvor de faste summer ser således ud:

1-2 kopier/sale:   4.500 EUR
3-7 kopier/sale:   8.800 EUR
8+ kopier/sale: 15.000 EUR
15+ kopier/sale:
21.300 EUR
25+ kopier/sale: 31.600 EUR


Skemaet viser den maksimale tilskudssum, som estimeres på grundlag af filmens planlagte kopi-antal og det tidspunkt, hvor filmen opnår sin bredeste distribution. Filmens ’bredeste distribution’ opnås i den uge, hvor filmen er sat op i flest antal sale – samtidig er det et krav, at filmen vises minimum 5 gange i hver sal i den pågældende uge.

Udregningen af det endelige tilskudsbeløb baserer sig på de opnåede resultater i biografen og kan derfor blive nedjusteret efter den endelige afrapportering.

Et komplet oversigtsskema findes i retningslinjerne p. 14.

Hvordan søger man?

Alle ansøgere skal registrere sig i Participant Portal, hvorefter man modtager en PIC-kode (Participant Indentification Code) som skal bruges i den elektroniske ansøgning. Profilen kan opdateres og bruges ved fremtidige ansøgninger. 

Ansøgningen sker via en E-form. Det er muligt at vedhæfte dokumentation, budgetter m.m. og ansøgningen skal være afsendt senest kl. 12.00 på ansøgningsdatoen.

Vejledning i forbindelse med ansøgning

Vi anbefaler, at man læser de detaljerede retningslinjer for støtte til Distribution Selective i deres helhed. Retningslinjerne, ansøgningsskemaer, vejledninger m.m. findes på EU-Kommisionens hjemmeside samt i højrespalten. 

Ved spørgsmål kontakt da Creative Europe Desk Danmark.