Moskeerne bag sløret

INTERVIEW. TV 2's dokumentarserie "Moskeerne bag sløret", som er støttet af Public Service Puljen, har skabt stor debat i medierne. Her fortæller tilrettelægger Martin Jensen om, hvordan han fik ideen og researchede i de muslimske miljøer, og hvorfor holdet har valgt at bruge såkaldte muldvarper og skjult kamera.

TV 2's dokumentarserie "Moskeerne bag sløret" undersøger, om otte danske moskeer modvirker eller medvirker til integrationen i Danmark. Ledere og talsmænd fra moskeerne siger selv, at de bakker op om de danske regler og love, men ifølge programmets research fortæller en række kritiske muslimer, at moskeerne gennem deres råd og vejledning er med til at fastholde muslimer i et parallelsamfund. For at undersøge, hvad der bliver sagt i moskeerne, har TV 2 sendt to såkaldte muldvarper undercover i moskeer i Odense, København og Aarhus. De har observeret og aktivt søgt vejledning hos de religiøse ledere omkring en række spørgsmål om kvindens rolle, arbejdsmarkedet, børneopdragelse og tilknytning til det danske samfund og optaget samtalerne ved hjælp af skjult kamera.

"Jeg har været overrasket over den 'os og dem'-tankegang, som eksisterer i de miljøer, og hvor mange aspekter af hverdagen, den påvirker, når man spørger de religiøse ledere."

Programmet, der er støttet af Public Service Puljen, har skabt stor politisk debat herhjemme, men er også blevet kritiseret for sin brug af muldvarper og skjult kamera. Vi har talt med programmets tilrettelægger Martin Jensen om baggrunden for programmet og valget af journalistisk metode.

Public Service Puljen

Public Service Puljen støtter programmer, der i et væsentligt omfang lever op til de fastsatte public service målsætninger for ordningen – originalitet, betydning og kvalitet. Puljen yder støtte til udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar samt programmer til børn og unge inden for alle genrer. Læs mere.

Hvordan fik du ideen til "Moskeerne bag sløret"?

"Det startede med en undren. En gang om året udgiver Danmarks Statistik rapporten 'Tal og fakta på udlændingeområdet', og her viste tallene, at integrationen i de seneste år ikke har været i bedring, men på nogle områder ligefrem var nedadgående. På det tidspunkt var jeg ansat i BT's gravergruppe, og vi diskuterede, hvordan vi kunne vende tallene journalistisk. Vi var enige om, at det vi manglede i debatten var stemmer fra dem, som statistikken handler om frem for altid at tale med de eksperter, der skriver statistikken. Hvad går der galt, og hvorfor er det så svært?

Det blev starten på et langt research-forløb, hvor jeg talte med muslimer i ghetto-områder som Gellerupparken, Vollsmose og Tingbjerg og om de udfordringer, de mødte i hverdagen i forhold til integration. Det svar, der gik igen, var, at de sådan set havde lyst til at blive integreret i det danske samfund og leve som Hr. og Fru Jensen, men hvis de gjorde det, blev de slået oven i hovedet af lokalsamfundet og fik at vide, at de var for danske. Det var især i personer i nogle religiøse kredse, som definerede, hvad det ville sige at være for dansk og så et modsætningsforhold mellem at være "dansk" og være en god muslim.

Udfordringen var, at langt de fleste var enormt bange for at tale om det til citat. De fortalte mig det i fortrolighed, når jeg havde brugt lang tid på at opbygge den fortrolighed, men de turde ikke stille sig frem og sige det i avisen med navn og billede. De var bange for at blive udstødt og anset som forrædere.

Moskeerne-bag-sløret-2

Efter at have arbejdet næsten to år på projektet skiftede jeg job til at lave tv. Der stod jeg med alt mit research-materiale, og hvad jeg selv syntes, var en ret god historie. 

På det tidspunkt var det i vid udstrækning påstand mod påstand. Jeg havde de her mennesker, som sagde én ting, men når jeg spurgte i de religiøse miljøer, som de pegede på, fik jeg et helt andet svar. Der fik jeg at vide, at sådan er det ikke; de arbejder for integration og samvær med den almindelige danske befolkning.

På tv var der den ekstra mulighed for at skaffe dokumentation for, hvem der havde ret ved at bruge skjult kamera. Vi kunne se, at der var en betydelig integrationsudfordring for samfundet, som tallene viser, ikke løser sig selv. Nogle mennesker pegede på en delårsag , og andre benægtede. Vi ville prøve at finde ud af, hvad var op og ned, og hvem, der havde ret."

Hvorfor valgte I at benytte muldvarper, og hvordan valgte I dem?

"Vi valgte, at bruge muldvarper med skjulte kameraer, fordi der er tale om en problematik af stor samfundsmæssig betydning, og fordi den nødvendige dokumentation ikke kunne skaffes på andre måder. Uden muldvarpene ville det forblive ord-mod-ord. Jeg kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke komme ind på, hvordan vi præcist har fundet dem, men det stod klart, at det var mest hensigtsmæssigt at finde nogle mennesker, der ikke kommer til at have jeres dagligdag i miljøerne efterfølgende. Så vi fandt nogle i udlandet."

Nogle kritikere mener, at I kunne have fundet frem til det samme ved at spørge åbent frem for at bruge skjult kamera. Hvad siger du til det?

"Det mener jeg, ikke er korrekt. Som man kan se i udsendelserne, har vi faktisk spurgt flere af de medvirkende imamer og moskeer til deres holdning til integration. Her siger de blandt andet, at de går ind for ligestilling og respekterer alle danske regler. Det er ret langt fra det billede, man ser på de skjulte optagelser.

Hvis man går ud og spørger imamerne, hvad Sharia-loven siger, vil de formodentlig forklare nogle af de ting, som vi har set på de her optagelser. Men det, som vi viser, er, hvordan den islamiske teologi og teori omsættes til konkret undervisning af muslimer i Danmark og råd i forhold til, hvordan man skal begå sig i hverdagen i Danmark."

Så det handler om teori over for praksis?

"Lige præcis. Hvis man stiller dem teologiske spørgsmål, ville de svare på det, men min oplevelse er, at de samtidig ville sige, at det selvfølgelig er ren teori og ikke noget, vi overhovedet vil praktisere i Danmark. Vores optagelser viser, hvordan teorien bliver inkorporeret i en dansk hverdag."

Det er også interessant at eksperten Tina Magaard siger, at hendes feltarbejde stemmer overens med det, I har fundet. Hvorfor havde I stadig brug for at dokumentere det yderligere?

"Det er rigtigt. Hun har været ude at snakke med nogle imamer og almindelige muslimer, som har fortalt noget af det samme, som jeg også har fået fortalt. Men hendes forskning er også blevet mødt med påstande om, at den var partisk, og at ikke kunne passe. Det har igen i ret vid udstrækning stået som påstand mod påstand. Vi kunne godt tænke os at komme skridtet videre og simpelthen vise, hvad der sker."

Moskeerne-bag-sløret-4

Hvad har været det mest overraskende?

"Jeg har været overrasket over den 'os og dem'-tankegang, som eksisterer i de miljøer, og hvor mange aspekter af hverdagen, den påvirker, når man spørger de religiøse ledere. I debatten i Danmark har vi i mange år haft fokus rettet indad ved at spørge, hvordan vi som samfund står i vejen for integrationen. Er tonen i debatten eksempelvis med til at grave grøfter? Det er selvfølgelig også enormt vigtigt, men det har overrasket mig, at der står en gruppe mennesker på den anden side og graver i samme grøft med religiøse skovle."

Kunne du være bange for, at et program som dette graver yderligere grøfter, og befolkningen bliver mere negativt indstillede over for muslimer?

"Nej, det synes jeg faktisk ikke. Vi gør rigtig meget ud af, at dem vi fokuserer på her, er en relativt lille gruppe imamer og religiøse ledere, som trækker nogle leveregler ned over hovedet på en gruppe muslimer, som faktisk gerne vil det danske samfund, men bliver lagt sten i vejen. Der vil nok altid være en gruppe mennesker, som ser sådan et program og får bekræftet sine egne fordomme. Men hvis vi ser på, hvad det faktisk er, vi fremlægger i de her programmer, så nej. Og jeg synes egentlig også, at debatten, som den har udviklet sig hidtil, har været rimelig god i den henseende, at det er imamerne, man har fokuseret på fra alle sider. Stort set ingen er ude at sige, at alle muslimer er skøre, og det er heller ikke på nogen måde det, vi undersøger eller dokumenterer."

Der har også været kritik af, at programmet ikke har været repræsentativt for den muslimske del af befolkningen, men at I har fokuseret på bestemte somaliske og arabiske grupper. Hvad siger du til det?

"Den kritik har jeg lidt svært ved at forstå. Vi siger ikke på noget tidspunkt, at vi undersøger hele den muslimske minoritet i Danmark eller alle moskeer i Danmark. Vi siger, at vi undersøger otte af de største og toneangivende arabiske og sunnimuslimske moskeer i Danmark. Det er det. Vi siger ikke noget om alle de cirka 140 øvrige moskeer i Danmark og slet ikke noget om alle muslimer i Danmark. Det er ikke et program om, hvad almindelige muslimer mener, men om, hvilke dogmer og leveregler, som de her otte moskeer udbreder."

Moskeerne-bag-sløret-3

Hvilke følger, håber du, at programmet får?

"Jeg håber, at det kvalificerer debatten. At vi bliver klogere og kan træffe nogle mere informerede beslutninger på den baggrund. Hvad det skal være for beslutninger vil jeg ikke forholde mig til. Det er et politisk spørgsmål."

3. afsnit af "Moskeerne bag sløret" bliver vist tirsdag den 8. marts kl. 20.50 på TV 2.
4. afsnit bliver vist torsdag den 10. marts kl. 20.
Afsnit 1 + 2 kan ses på TV 2 Play.

"Moskeerne bag sløret" er tilrettelagt af Martin Jensen og Irene Sørensen og produceret af TV 2 med støtte fra Public Service Puljen.