Åbent hus i Filmarkivet

Filmarkivet inviterer alle fra filmbranchen til åbent hus torsdag den 31. januar 2013 kl. 14.00-16.30.

Kom på besøg i Filmarkivet og oplev, hvordan analog og digital film bevares for eftertiden.

Er du instruktør, fotograf, producent, skuespiller, klipper eller lignende – så rummer Filmarkivet sandsynligvis film, du har medvirket til at skabe.

Torsdag den 31. januar inviterer Filmarkivet dig ind bag de ellers låste jerndøre. Arkivets medarbejdere viser rundt i den analoge filmsamling, og der er god mulighed for dialog om fremtidens digitale filmbevaring. Vær f.eks. med til at diskutere, hvordan et digitalt filmarkiv kan bevare nye danske film, og hvilket potentiale der ligger i digital arkivering.

Har du lyst til være med, så send en mail til Marianne Jerris: mariannej@dfi.dk, senest den 28. januar.

Tid: Torsdag den 31. januar 2013, kl. 14.00-16.30
Sted: Filmarkivet, Naverland 13, Glostrup

Venlige hilsner

Jacob Trock, arkivleder og Lene Halvor Petersen, områdedirektør Museum & Cinematek, DFI

Tags: filmarkiv