Nye hjemmesider og tiltag til Danmarks Film Akademi

FilmAkademiet har netop løftet sløret for deres nye visuelle identitet og to nye hjemmesider, én for akademiet og medlemmerne og én for Robert Prisen

FilmAkademiet har netop løftet sløret for deres nye visuelle identitet og to nye hjemmesider, én for akademiet og medlemmerne og én for Robert Prisen. Samtidig er det startskuddet for tilmeldinger til årets Robert show, deadline er torsdag d. 21. november kl. 14.00.

FilmAkademiet barsler i det hele taget med mange nye tiltag, nye publikumspriser og et særligt fokus på dokumentarfilm, som gør at alle 2500 medlemmer skal opdatere deres medlemskaber, så de kan være med til både at nominere og stemme om årets bedste faglige præstationer. 

Robert er branchens filmfest for og om dem der skaber, distribuerer og viser film og tv i Danmark. Showet bliver streamet live den 26. januar 2020 og i 2019 fulgte hele 104.000 med på aftenen.

Læs mere på filmakademiet.dk og robertprisen.dk