Genrefilmen som f.eks. zombiedramaet, sci-fi’en, vampyrfortællingen, gyseren og hvad der ellers findes kræver fornyelse. Herhjemme kan vi ikke slå amerikanerne på spektakulære effekter, derfor søger filmværkstederne nytænkning, innovation, vildskab – et nordisk touch til genrefilmen.
Målet er at sætte en høj ambition for originalitet og teknisk udførelse. Men først og fremmest skal historie, konflikt, drama og karakterarbejdet fungere. Vi ønsker ikke genre for genrens skyld. Vi ønsker at se de overnaturlige fortælleelementer brugt til at styrke ”den gode historie”, og tilføre filmen det, der kan gøre den til… kunst.
Redaktionen består af to eksterne læsere: John Kenn Mortensen og Sissel Dalsgaard Thomsen – og de fire ledere af filmværkstederne: Tim Leborgne, Morten Hartz Kaplers, Jane Roneklint og Prami Larsen. Efter redaktionens møde, som er planlagt til den 15. september, vil ansøgerne få svar på, hvem der er gået videre.
For at deltage skal du sende et udfyldt ansøgningsskema til dit regionale filmværksted. Animationsprojekter skal sendes til Open Workshop, Viborg. Nærmere info på skemaet.
Regler for produktionerne
- Max. 30 min. – gerne serielt fortalt.
- Det skal være genrefilm.
- Jo mere projektet åbner for deltagelse i udvikling og produktion, jo bedre. Der vil blive lagt vægt på innovation i produktions- og/eller distributionsform: gør projektet brug af crowdsourcing, nye teknologier, app på iPad eller andre brud med traditionelle veje?
- Efter crash-kurser, workshops og projektudvikling får op til fem projekter mulighed for at producere en pilot / animatik støttet med max. 20.000 kr. og udstyr fra dit regionale værksted.
- De bedste forslag til op til tre film udvælges ved pitch af pilot og støttes med hver op til 100.000 kr. samt adgang til det regionale værksteds udstyr.
- Instruktør, forfatter(e) og producer skal sætte tid af til at følge crash-kurserne.
- Alle rettigheder og evt. indtægter tilfalder holdet.
- Værkstederne har ret til at vise de producerede film internt uden vederlag.
- Produktionerne skal være klar til visning senest august 2015 på Odense Film Festival.
- Den 4. september kl. 12.00 er der deadline for forslag til projekter. Du skal sende dit forslag til dit regionale filmværksted – alle animationsprojekter til Open Workshop. Ansøgningsskema skal benyttes.
For yderligere information kontakt
- Open Workshop, projektleder Tim Leborgne – tim@viauc.dk
- Århus Filmværksted, projektleder Trine Hansen – tha@afv.dk
- Odense Filmværksted, projektleder Nicolas Hammer – nh@ofilm.dk
- Filmværkstedet / DFI, projektleder Prami Larsen – pramil@dfi.dk