Baltic Event 2017 - Call for Projects

MARKED. Baltic Event Co-Production Market optager nu projekter til at deltage i et to-dages marked med mulighed for at finde finansiører, koproducere og salgsagenter. Derudover er ansøgningen også åben for manuskriptforfattere, som søger producere til deres aktuelle projekt gennem POWR Baltic Stories Exchange programmet. Ansøgningsfristen er den 15. august 2017.

Baltic Event er et af de største internationale koproduktionsmarkeder i Europa arrangeret i samarbejde med Tallinn Black Nights Film Festival. Hvert år har markedet en såkaldt fokusregion, i år indbefattende Estland, Letland, Litauen, Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Seribien, Slovenien, Rusland, Georgien, Ukraine samt Flandern. Det betyder, at projekter fra disse lande - eller projekter med interesse i at koproducere med disse – har mulighed for at søge om deltagelse til Baltic Event markedet.

Markedet åbner i år op for et specialprogram målrettet projekter med transmedia, multiplatform og/eller interaktiv karakter, således disse også har mulighed for at blive pitchet på koproduktionsmarkedet. Work-in-progress projekter inden for denne genre har derudover muligheden for at deltage i det såkaldte GameJam hackethon, som parrer filmskabere og spiludviklere med mål om at skabe et samarbejde mellem de to sektorer.

POWR Baltic Stories Exchange, organiseret i samarbejde med Creative Europe MEDIA og TorinoFilmLab, giver syv manuskriptforfattere muligheden for at pitche deres udviklingsprojekter både med det formål at finde en mulig produktionspartner, men også for at modtage nyttig industrifeedback fra de øvrige deltagere, hvad end det er andre manuskriptforfattere, producere eller finansiører og salgsagenter.

Tid og sted

29. november – 1. december 2017, Tallinn, Estland

Ansøgningsfristen er den 15. august 2017.

Læs mere her.