Bliv medlem af Filmakademiet

ROBERT-PRISEN. Vil du gerne have indflydelse på Robert-priserne, kan du blive medlem af Filmakademiet gratis, hvis du har faglig tilknytning til branchen. Indmelding inden 1. december giver stemmeret til den kommende uddeling af Robert-priser.

Robert prisen er branchens pris – en pris til kolleger fra kolleger.
Så det er vigtigt, at der er mange og relevante personer, der stemmer til årets Robert-priser. Jo flere kolleger, jo mere værdifuld en anerkendelse!

Filmakademiet har derfor besluttet at gøre medlemskab gratis for personer med faglig tilknytning til filmbranchen.

Medlemskab giver
        • Stemmeret i forbindelse med årets Robertpriser
        • Indflydelse på sammensætningen af Filmakademiets bestyrelse 
        • Mulighed for at se årets danske film i Grand Teatret
        • Adgang til at købe billet til årets Robert-fest

Alt hvad du skal gøre er at gå på Nettet

  • Gå ind på www.filmakademiet.dk
  • Vælg ’Ansøg om medlemskab’ i rullemenuen til venstre
  • Klik på ’Forny eksisterende medlemskab’ hvis du allerede er medlem
  • Klik på ’Nyt medlemskab’ hvis du ikke er
  • Udfyld rubrikker med Fornavn, Efternavn, Email-adresse, Adresse, Postnummer og By
  • Skriv ”evt. fagforbund” og dit medlemsnummer / alternativt udfyldes disse tre rubrikker:
    ’Firmatilknytning/ansættelsessted’
    ’Hvilken fagorganisation’
    ’Kort arbejdsbeskrivelse / credits på udvalgte film’
  • Tast ’Send’

Nu er du tilmeldt og vil modtage en bekræftelse fra Filmakademiet.

Der er travlhed i Akademiet, fordi vi har valgt at gøre medlemskab gratis, så af hensyn til administration og logistik vil alle indmeldinger indtil 1. december give stemmeret til Robertpriserne for film i 2011.

Du kan sagtens melde dig ind når som helst, men hvis det sker senere end 1. december, kan du først stemme næste år.

På gensyn,
Kim Magnusson – Bestyrelsesformand i Filmakademiet


Bestyrelse : Kim Magnusson (F), Berit Kvorning, Leila Vestgaard, Mette Søgaard, Mette Bubandt Aagaard, Karina Hjort, Jacob Jerek, Bo Tingberg, Jacob Neiiendam.