Branchetræf 2006


Årets branchetræf for kort- og dokumentarfilm afholdes fra fredag den 25. til søndag den 27. august 2006. Arrangementet er forbeholdt filmbranchen og som tidligere er det Filmhøjskolen i Ebeltoft, der lægger hus til.

Dokumentarfilm uden grænser

Branchetræf i Ebeltoft har i år overskriften "Dokumentarfilm uden grænser". Vi skal se film, der bryder grænser, vinder priser og bliver vist globalt. Hvad skal der til, for at dokumentarfilm bliver solgt og vist i hele verden? Hvordan skal de se ud og hvad skal de handle om? Vi inviterer instruktører, producere, journalister, redaktører og distributører fra Danmark og fra udlandet til at fortælle om deres film og deres erfaringer.

Invitation med mere information om programmet og orientering om tilmelding bliver udsendt ultimo juni.