Copenhagen Film Mentor


Copenhagen Film Fund annoncerer hermed det internationale, kompetencegivende og netværksskabende pilotprogram, Copenhagen Film Mentor.Denne mentorordning vil knytte dig til din personlige, internationalt anerkendte filmproducent og på den måde medvirke til at kick-starte din internationale karriere og udvikle dine "business skills". Du vil opnå dels personlige, internationale kontakter inden for filmfinansiering, dels kendskab til et bredt udsnit af de internationale finansieringsmekanismer, som er til rådighed for internationale film.

Gennem 2007 frem til Berlin-festivalen 2008 vil du, understøttet af møder og netværksaktiviteter, blive rådgivet af din egen, personlige mentor, som vil stille sine personlige erfaringer og netværk til rådighed for dig.

For at du kan komme i betragtning, skal du have flere års producer- eller producerrelateret erfaring, helst have produceret mere end én spillefilm og være topmotiveret.

Du skal have et international orienteret projekt under udvikling og være indstillet på at bruge dette som et værktøj for at udvide dine kompetencerområder.

Den samlede pris for deltagelse er i alt 20.000 kr. og betales over tre rater, henholdsvis 5.000, 10.000, 5.000 kr. Omkostninger til rejse og ophold er ikke inkluderet i prisen, og det forudsættes, at ansøger selv booker rejse, hotelværelse etc.

Copenhagen Film Fund tager forbehold for ændringer.

Ansøgningsskema og programbeskrivelse kan downloades på: www.copenhagenfilmfund.com fra mandag d. 23 april 2007.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anette Funch Thomassen eller Ulrik Bolt JørgensenTelefon: 33 86 34 00, filmmentor@copcap.com