EU’s støtteprogram Creative Europe MEDIA støtter udviklingen af over 20 danske film om året og produktionen af enkelte dokumentarfilm og tv-serier. Derudover deltager mange danske filmfolk i MEDIA-støttede kurser, filmmarkeder og festivaler.
Creative Europe Desken inviterer filmfolk uden eller med begrænset erfaring med EU-ansøgninger til et informationsmøde om hvordan man bliver klar til at søge Creative Europe.
For nye producere gælder det om at få et internationalt netværk og kende til de internationale festivaler, markeder og efteruddannelser.
Vi vil gennemgå de støtteordninger der findes for producenter, men også hvordan man når så langt, at man er kvalificeret til at søge og har en chance for at få støtte.
Derudover fortæller vi om internationale efteruddannelseskurser og markeder og om muligheden for at søge finansiering til sin deltagelse på sådanne, og vi får besøg af producere, der har erfaring med at søge Creative Europe-støtte og med at deltage i training-kurser og netværk.
Arrangementet foregår fredag den 9. november 2018 i arbejdsbiografen "THEODOR" på 3. sal i Filmhuset.
Tilmelding sker via mail til Katrine (katrineb@dfi.dk) senest d. 7. november.
PROGRAM
09:00 | Dørene åbnes, kaffe og croissanter |
09:30 | Ene K. Rasmussen fortæller om Creative Europe MEDIA. Specielt med henblik på producere |
09:50 | Katrine D. Bjaarnø fortæller om MEDIA-kurser, hvordan man kommer med på dem og hvordan man finansierer sin deltagelse |
10:00 | Per Damgaard fortæller om at gøre en nystartet virksomhed klar til EU-støtte |
10:20 | Kasper Dissing Zentropa om at få en kortfilm med i en slate-udviklingsstøtte |
10:40 | Vi demonstrerer et ansøgningsskema og besvarer spørgsmål |
11:15 | Slut |