Partnersøgning: Innovation Lab

Måske har du det, andre efterlyser i en samarbejdspartner til call'et Innovation Lab. Eller mangler du selv samarbejdspartnere til din virkelig gode idé? Så deltag i vores internationale online pitching-session d. 2. september.

Innovation Lab 2021

Fokus i det nye call Innovation Lab 2021 er at designe, udvikle og teste

Fakta om Innovation Lab 2021

Budget
6.320.000

Aktionsperiode
24 mdr.

Deadline
5. oktober 2021, kl. 17:00

  • innovative tools
  • metoder
  • løsninger

der kan anvendes i den audiovisuelle branche og andre kulturelle og kreative sektorer.

Det kan eksempelvis være:

  • Rights management
  • Indsamling og analyse af data
  • Greening af værdikæden
  • Innovative formidlings-/undervisningsværktøjer og indhold, der bruger kreativitet og kreative sektorer til at takle fx misinformation, fake news og lign.

International pitching session

For at kunne søge call'et skal man være et konsortium bestående af min. 3 partnere fra mindst 2 forskellige Creative Europe-lande med ekspertise hvad angår de kulturelle og kreative sektorer, herunder audiovisuel.

Creative Europe-deskene i 11 lande* arrangerer derfor en online pitching-session for alle interesserede potentielle ansøgere.

Blandt de tilmeldte vil desken i det pågældende land udvælge et projekt, der skal pitches d. 2. september. De øvrige tilmeldte kan deltage som observers.

Hver pitch skal vare 10 minutter (inkl. partnersøgning - dvs. beskrivelse af, hvad I søger i partnere).

De udvalgte projekter bliver samlet i et katalog med kontaktinfo og stilles til rådighed for alle deltagere og observere.

Hvis man fra start blot ønsker at deltage som observer, er det ikke et krav at tilmelde sit eget projekt. Så hvis du overvejer at indgå i et internationalt partnerskab, så tilmeld dig endelig som observer og bliv inspireret!

Tilmelding

Fristen for at tilmelde sit projekt var søndag d. 22. august.

23.-27. august udvalgte deskene de projekter, der skulle pitches.

Pitching-sessionen foregik via Zoom torsdag d. 2. september kl. 10-13.

Katalog - pitchede projekter

*De deltagende lande er Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Italien, Kroatien, Portugal, Rumænien, Tyskland, Ukraine og Østrig.