EQUINOXE EUROPE 2017 – WORKSHOP FOR MANUSFORFATTERE

KURSUS. Det højt profilerede manuskriptudviklingskursus eQuinoxe – International Screenwriters Workshop & Master Class 2017 afholdes nu for 21. gang. Ansøgningsfristen er 15. juni 2017.

eQuinoxe Europe henvender sig til erfarne manusforfattere, som har skrevet manuskript til minimum én færdigproduceret spillefilm. Kurset fokuserer på udviklingen af filmmanuskripter, der er tiltænkt biograflancering og som allerede befinder sig på et avanceret udviklingsstadie (gerne tredje udkast). Der skal desuden være en producer eller produktionsselskab tilknyttet projektet, og disse forventes at deltage i slutningen af kurset.

eQuinoxe Europe afholdes sidst i oktober 2017. Hensigten med kurset er at skabe en kreativ atmosfære, hvor forfattere og konsulenter kan udveksle ideer og tanker om deres respektive projekter samt at give forfattere og producenter mulighed for at diskutere deres egne visioner og få nye indspark og perspektiver på projekterne.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2017.

Læs mere her.