EU-udbud i millionklassen - produktionsselskab til Europarltv

Europa-Parlamentet søger en leverandør af video-programmer og multimedietjenester af højeste kvalitet til parlamentets web-tjeneste "Europarltv". Ansøgningsfristen er 1. februar 2016.

Opgaven er delt op i to dele til en samlet værdi af maks. 16.500.000 euro (ca. 123 mio. kr.) over 5 år.

Del 1 består af strategisk redaktionel rådgivning samt planlægning, produktion og levering af non-news video og multimedia til Europa-Parlamentets web–tv tjeneste ”Europarltv” til en samlet værdi på 13.500.000 euro over 5 år.

Del 2 består tilsvarende af strategisk redaktionel rådgivning samt planlægning, produktion og levering af news video og multimedia til Europa-Parlamentets web–tv tjeneste ”Europarltv” til en samlet værdi på 3.000.000 euro over 5 år.

Det forventes, at det ansøgende produktionsselskab er specialiseret i produktion af video og multimedia af højeste kvalitet til nettet, og at selskabet har en stærk digital baggrund samt fremragende redaktionelle færdigheder.

Der forventes et ambitiøst bud på løsning af opgaverne med særlig vægt på interaktivitet og inddragelse af brugerne. Innovative forslag med hensyn til brug af de mest relevante, originale og attraktive distributionsplatforme er også velkommen.

Fristen for afgivelse af tilbud: 1. februar 2016

Læs mere her (under punktet: European Paliament edited web video and other multi-media services).