FIKTIONSDAG 2009

Sæt kryds i kalenderen: FIKTIONSDAG 2009 mandag den 8. juni på DFI Er vi parate til at vove os ud i ukendt terræn / tør vi forlade en sikker skabelon / hvor kommer vores fortællinger fra og hvordan udvikler vi dem / hvordan fastholder vi vores publikum / er vi parate til overraske dem og give dem noget andet end det, de forventer?Filminstituttet afholder i samarbejde med Danske Filminstruktører, Dramatikerforbundet og Producentforeningen en 12 timers inspirationsdag for branchen.Fiktionsdagen fik sin debut sidste år. I år er dagens hovedtema: MANUSKRIPTET. Vi vil blandt andet se på den personlige, utæmmede og originale idé. Vi vil beskæftige os med det gennemarbejdede manuskript. Vi vil delagtiggøres i, hvordan et manuskript visualiseres. Vi har sammensat et program, som trækker på erfaringer i flere kreative miljøer, som alle er afhængige af et konstant og udfordrende samspil mellem den personlige vision, innovation og det endelig møde med publikum.Dagen vil være tilrettelagt med en blanding af fælles og individuelle programmer.Vi offentliggør et færdigt program for FIKTION2009 den 21. april på www.dfi.dk/fiktion2009. Her kan du tilmelde dig arrangementet og vælge hvilke dele af programmet, du ønsker at deltage i.Sæt kryds i kalenderen mandag d. 8. juni. FIKTION2009 starter kl. 9 og slutter kl. 21. Arrangementet koster 500 kr. (inkl. moms), som dækker deltagelse og forplejning hele dagen.Da der er begrænset antal pladser, foregår tilmelding efter først-til-mølle princippet.FIKTION 2009 er et lukket arrangement for filmbranchen.