Filmværkstedet genindfører julegløggen

Torsdag den 6. december kl. 17 inviterer Filmværkstedet igen til julegløgg.

Efter et mislykket forsøg på at nedbryde traditionen og forny konceptet, har vi måttet kaste pebernødden i kræmmerhuset og fundet Steen Dalins opskrift på voldsom stærk julegløgg frem. Carina Åkerlund er årets brygmester. Vi overgiver os til æbleskiver og julepynt og glæder os til at se rigtigt mange venner af Filmværkstedet.

Vel mødt fra alle her på Filmværkstedet torsdag den 6. december fra kl. 17.