Filmværkstedet søger medarbejdere til 2 jobtilskuds-stillinger



Onliner/grader

Vi søger en person med flair for farver og filmens "look". Du er enten grafiker eller stillbilledfotograf og har kendskab (det er ikke nødvendigt, men en fordel) til AVID og/eller forskellige compositing programmer (f.eks. Shake, Combustion, After Effects, Photoshop). Du vil få et indgående kendskab til: online/grading af film, de forskellige produktionsprocesser på film og produktion af film generelt; formater, effekter, software osv. Derudover vil du komme til at arbejde på mange forskellige projekter, så der er rig mulighed for, at du kan udbygge dit faglige netværk. Oplæring vil finde sted.

Distributionskoordinator
Din hovedopgave vil være at distribuere Filmværkstedets produktioner til festivaler. Du skal have et øje for film og skal kunne vælge, hvilke film, der skal sendes til hvilke festivaler. I distributionsarbejdet skal du udarbejde festivalstrategier for de film, der bliver færdige på Filmværkstedet i samarbejde med filmens instruktør. Du vil komme til at fungere som koordinerende led mellem instruktør og festivaler, og vil bl.a. skulle hjælpe med at kopiere film, sende dem ud og overholde de mange deadlines.

Du kommer til samarbejde med DFIs festivalafdeling, og får mulighed for at få indflydelse på hvilke film, der bliver tildelt støtte fra den afdeling.Du vil også være med til at arrangere SneakBar, et premierearrangement for de film, der bliver produceret med støtte fra Filmværkstedet. I forbindelse med SneakBar vil du bl.a. komme til at stå for udformning af programtekst og pressemateriale.Deadline for ansøgningerne er 4. august 2008.Læs mere om begge stillinger på www.dfi.dk/job