Hvem ser dokumentarfilm i biografen?

PUBLIKUM. Eksisterer der et kernepublikum til dokumentarfilm, eller henvender hver film sig til en ny målgruppe?

Når publikum vælger at gå i biografen for at se en dokumentarfilm, vælges der primært ud fra filmens tematik og historie. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse lavet af YouGov for Filminstituttet, der undersøger af profilen på det danske dokumentarfilmspublikum i biografen.

At publikum ikke er trofaste mod dokumentargenren, men i stedet vælger ud fra tema betyder, at der i høj grad er tale om nyt publikum til hver film. Det understreger betydningen af en skarp positionering af den enkelte film med fokus på at ramme et specifikt til publikum. 

Undersøgelsens hovedfokus har været det danske publikums profil, opfattelse og adfærd i relation til primært danske dokumentarfilm i biografen med perspektivering til tv og VOD.

Undersøgelsen af den første af sin art på dokumentarområdet. Den er ikke udtømmende, men det er ambitionen, at den med sine unikke data kan bidrage til at kvalificere lanceringen og distributionen af dokumentarfilm i biografen. 

Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret for branchen på et åbent seminar onsdag den 24. juni 2015. Det er denne præsentation, der hermed gøres tilgængelig. 

Se hele præsentationen (pdf). 

Tags: tal og fakta