Kandidater til Shooting Stars

Til december bliver ti unge europæiske skuespillere udvalgt til at være Shooting Stars på næste års filmfestival i Berlin. Agenter, castere og andre fra den danske filmbranche er velkomne til at gøre Det Danske Filminstitut opmærksom på egnede kandidater.

EFP-new-logo

Ti unge europæiske skuespillere bliver til december udvalgt til at være Shooting Stars på næste års filmfestival i Berlin.

De 36 medlemslande, der udgør European Film Promotion, har hver mulighed for at indstille én kandidat. Det Danske Filminstitut udvælger den danske kandidat, der vil indgå blandt de europæiske skuespillere, som en international jury til december vælger de ti Shooting Stars fra.

Kandidaten skal:

  • Have en succesfuld professionel karriere i hjemlandet.
  • Have spillet en stor rolle i en film, der har haft premiere efter marts 2016 eller som bliver vist under filmfestivalen i Berlin 2018.
  • Højst være 32 år.
  • Tale engelsk på højt niveau.
  • Være indstillet på at samarbejde med EFP om pressearbejde, fotoevents med sponsorer og lignende.
  • Kunne være til stede i Berlin fra 16. – 20. februar, 2018.

Agenter, castere og andre fra den danske filmbranche kan gøre DFI opmærksom på egnede kandidater inden tirsdag den 3. oktober 2017.

Forslag og eventuelt præsentationsmateriale kan sendes til DFI – att. Christian Juhl Lemche. Henvendelse kan også ske på christianjl@dfi.dk

Shooting Stars bliver arrangeret af European Film Promotion.

Berlin International Film Festival bliver i 2018 afholdt 15. – 25. februar.