Klara Grunning-Harris og Kim Leonas ansættelser forlænget

Filmkonsulenterne Klara Grunning-Harris og Kim Leonas ansættelser er forlænget til 2015.

Det Danske Filminstituts bestyrelse har besluttet at forlænge ansættelserne for dokumentarfilmkonsulent Klara Grunning-Harris og spillefilmkonsulent Kim Leona med yderligere et år. 

Klara Grunning-Harris tiltrådte som filmkonsulent den 15. september 2010 og kan nu fortsætte indtil den 15. september 2015.

Kim Leona tiltrådte som filmkonsulent den 1. november 2010 og kan nu fortsætte indtil 31. oktober 2015.