Kom med dine historier om Filmværkstedet

Filmværkstedet fylder 40 år den 1. oktober. I den forbindelse søger vi gode historier om dine oplevelser med Filmværkstedet. Vi vil gerne afspejle de 40 år så bredt som muligt, så alle slags historier er meget velkomne: sjove, glade, sure, rystende, sindsoprivende, stenede, kærlige, forargelige, underholdende.

Anekdoterne vil blive lagt op på Filmværkstedets website, og planen er desuden, at de bedste anekdoter skal indgå i jubilæumsprogrammet den 1. oktober.

Send din anekdote om Filmværkstedet til mathilderp@dfi.dk senest mandag den 20. september og læg den også gerne ud på Filmværkstedets væg på Facebook-gruppen.

Vi glæder os til at høre jeres anekdoter – også til jubilæumsfesten den 1. oktober.

Mange hilsner
Filmværkstedet