Kom til Pixel Jam den 27.-30.november 2013

EVENT. Masser af idérigdom, god energi og nytænkende koncepter på Pixel Jam – en unik tre dages idéudviklingsworkshop for professionelle inden for spil, film, tv, musik, mobil, web og nye medier. Ansøgningsfrist er den 25. september.

Pixel Jam, der bliver arrangeret i samarbejde med New Danish Screen, finder i år sted i Nordjylland i nærheden af Aalborg den 14.-17.november, og du har nu mulighed for at ansøge om at komme med.

Hvad

På Pixel Jam er målet at udvikle en række originale transmedia-koncepter via et inspirerende og intensivt hands-on forløb med kreative idéer. I løbet af workshoppen skabes der nye kontakter på tværs af film-, spil-, tv-, musik-, mobil- og web-branche, og arrangementet er med til at sikre, at der bliver sat nye kreative digitale idéer i søen, som dækker et reelt markedsbehov og lever videre efter Pixel Jam.

Om Pixel Jam

Pixel Jam er et samarbejde mellem Shareplay, New Danish Screen, Interactive Denmark og Producentforeningen - en række organisationer, som alle arbejder for, at Danmark får en stærkere transmedia-profil samt for at film-, spil-, musik- og andre mediebrancher mødes for at opdyrke kreative samarbejder.

For hvem

Pixel Jam er for dig, der allerede har vist, hvad du kan inden for film, spil, tv, musik, mobil og/eller web, og som har lyst til at udforske nye tværmedielle muligheder. Du skal således have ambitioner om at ville være en aktør, der skaber integrerede medieoplevelser på tværs, men det er ikke et krav, at du har arbejdet med transmedia før.

Program

De første to dage af workshoppen vil fokus være på intensiv idéudvikling i mindre grupper. Specialiserede tutorer vil give feedback, og der vil være spændende inspirationsoplæg undervejs – såvel kreative som forretningsorienterede.

På workshoppens sidste dag præsenteres idéerne for et panel af skarpe advisors med henblik på at udstyre deltagerne med den rette feedback til videreudvikling og strategi fremadrettet. Herefter inviteres advisors, tutorer og deltagere til en fælles middag med fest og prisuddeling, som fredag den 29. november runder Pixel Jam programmet af.

Hvor og hvornår

Vi starter ud onsdag den 27. november kl. 16.00 og slutter af lørdag den 30. november kl. 10.00. Destinationen er Nordjylland i nærheden af Aalborg – nærmere info om venue følger.

Pris

Det koster 750 kr. pr. person at deltage i Pixel Jam (inkl. tre overnatninger på dobbeltværelse og fuld forplejning). Hvis du ønsker enkeltværelse, koster det 1.000 kr.

Det nye i 2013

Pixel Jam vil i år have større fokus på slutbrugeren end de tidligere år, således at de projekter, som skabes og understøttes på Pixel Jam, vil have sit udgangspunkt i aktuelle markedsbehov. Et fokus, som skal sikre projekternes relevans og overlevelse efter Pixel Jam.

Interesseret i at deltage?

Du ansøger om at komme med på Pixel Jam ved at sende en mail til Mette Marcussen på mm@shareplay.dk med følgende indhold:

  • dit CV
  • din motivation for at deltage
  • en angivelse af, hvilken rolle du ønsker at påtage dig under Pixel Jam (ex. producer, spildesigner, koncept/manuskript, musik/audio, grafiker/visuals etc.)

I tillæg til ovenstående er det muligt at ansøge med en konkret idé, hvis du ønsker det. Det skal dog pointeres, at der ikke er nogen sikkerhed for, at du kommer til at arbejde videre med din egen idé under årets Pixel Jam.

Deadline

Ansøgningsfristen er den 25. september kl. 12.00, og du kan forvente svar på, om du er kommet med på Pixel Jam 2013 i uge 42.

Læs mere om Pixel Jam 2013