Længere sagsbehandlingstid for kort- og dokumentarfilm grundet ny konsulent



24-06-2005
Kort- og dokumentarfilmkonsulent Michael Haslund-Christensen tiltræder 1. august 2005. For forslag, der indgår til Michael Haslund-Christensen fra 1. august og en måned frem, må ansøgerne regne med at sagsbehandlingstiden kan være væsentligt længere end de normale 6 uger.
Filminstituttet lægger vægt på, at nyansatte konsulenter får mulighed for at orientere sig grundigt både i nyindkomne ansøgninger og igangværende projekter, inden de stiller forslag om støtte til nye projekter. Det sikrer det bedst mulige kvalitative grundlag for filmstøtten.
For yderligere oplysninger:
Det Danske FilminstitutJørgen Ramskov Områdedirektør Produktion & Udvikling 3374 3433, jorgenr@dfi.dk