Manuskriptworkshop v/ Rasmus Heisterberg & Prami Larsen

Filmværkstedet sætter fokus på manuskriptskrivning og arrangerer en manuskriptworkshop med vægt på egne erfaringer eller historier 'based on a true story'. Rasmus Heisterberg har bl.a. været manuskriptforfatter på Det som ingen ved, Fighter, Cecilie, Midsommer, De fortabte sjæles ø. Han er uddannet fra Den Danske Filmskoles manuskriptlinie.Programmet:


  • 6. maj: teoridag om storytelling, karakter og konflikt v/ Prami Larsen.

  • 14. maj kl.12:00: Deadline for aflevering af 1. udkast til Rasmus Heisterberg.


  • konsulentmøde med Rasmus Heisterberg á 1 time mellem den 19. og 23. maj.

  • 26. maj: teoridag om scenen, om protagonist og antagonist etc. v/ Prami Larsen.

  • 3. juni kl. 12:00 Deadline for aflevering af manuskript til Rasmus Heisterberg.


  • konsulentmøde med Rasmus Heisterberg á 1 time i perioden 9. - 26. juni.


  • 27. juni: Afslutning. Reading med skuespillere.
For at kunne deltage skal du være under 28 år, indsende et treatment eller first draft, og kunne være til stede på de 2 teoridage samt til konsulentmøderne med Rasmus Heisterberg. Der er begrænset antal deltagere. Deadline for indsendelse af treatment / first draft og tilmeldingsskema [link] er 21. april kl. 12:00.TilmeldingTilmelding sker ved at udfylde alle felter i formularen på side 2. Luk formularen og gem den fx på "skrivebordet". Derefter sendes den som vedhæftet fil senest den 21. april kl. 12:00 til seminar@dfi.dk. Tilmelding kan kun foregå pr. e-mail. Samme dag senest kl. 12:00 skal treatment / manus være modtaget på Filmværkstedet - mailet eller sendt med post. Tilmeldingen udgår, hvis materialet ikke er modtaget inden deadline. Den 2. maj vil de udvalgte deltagere modtage bekræftelse på deltagelse. Herefter tilsendes faktura, som skal være betalt senest den 14. maj for at sikre deltagelse. Deltagergebyr inkl. kaffe og sandwich: kr. 500,-. Workshoppen afholdes på Filmværkstedet, Gothersgade 55, 4. sal. Frokostpause kl. 12:00 til kl. 12:30. Workshoppen forventes på de to teoridage at slutte senest kl. 17:00.Spørgsmål kan rettes til leder af Filmværkstedet, Prami Larsen, pramil@dfi.dk eller dir. tlf. 3374 3484.