MEDIA fejrer 25 år

I år er det 25 år siden, det første MEDIA program blev iværksat og siden da har milliarder af støttekroner fundet vej til danske og europæiske film.

Siden 1991 har MEDIA programmet investeret i kreativitet og haft en ambition om at bidrage til europæiske talenters arbejde på tværs af grænser og på tværs af sprog. Derudover var det ambitionen at udvikle hele den europæiske audiovisuelle sektor. Siden da er mere end 18 milliarder kroner investeret i europæisk film - alt fra udvikling til distribution og identificering af nye publikummer.

Media25 logo

For at få et nogenlunde dækkende indtryk af, hvad MEDIA programmet har betydet for europæisk film de sidste 25 år, har Europa-Kommissionen lavet et factsheet fra alle EU lande inklusive Norge og Island, hvor europæisk films succes er synlig. Derudover synliggøres diversiteten i de nationale biografer, som er øget markant i årene efter MEDIA programmets realisering - hvor andelen af europæiske film i danske biografer i perioden 1989-1995 lå på knap 20% og i 2015 er steget til 36%. Se de enkelte landes factsheet her: Landespecifikke factsheet

Se derudover de forskellige små film Creative Europe har produceret i forbindelse med 25 års fejringen, som alle lanceres under overskiften We all love stories...