Spilordningen har opdateret ansøgningsskema i forbindelse med støtteordningens nye vilkår af 1.10.2012. Skema, der indeholder forklarende noter, kan downloades fra Spilordningens hjemmeside. Desuden har ansøgere, der er i gang med konkrete ansøgninger, mulighed for at komme til et spørgemøde. Her kan der stilles opklarende spørgsmål om, hvordan ansøgninger og bilag forventes udformet. Mødet vil primært handle om ansøgningsprocedurer, og der kan ikke tages stilling til indholdet i de konkrete projekter.
Sted: Filmhuset – Mødelokalet på 4. sal
Tid: Tirsdag 12. februar klokken 14-15.
Tilmelding til karenj@dfi.dk inden den 11. februar kl. 12.