Dokumentarfilm leverer den personlige beskrivelse af verden, livet og samfundet. Informerende, dagsordensættende og debatskabende.
Dansk dokumentarfilm bygger på en stolt tradition og rider i disse år på en bølge af kreativ succes og international anerkendelse. Der er stor opmærksomhed om danske dokumentarer og filmene vinder priser på de store festivaler.
Derfor er det vigtigt at pleje det talent vi har og fortsat udvikle nyt talent. Vi skal sørge for, at der også om fem, ti og halvtreds år er en uafhængig dansk dokumentarbranche; at der fortsat bliver produceret dokumentarfilm, som er med til at ændre verden; at nye talenter kan blomstre, og at filmene møder deres publikum.
Producentforeningens mål er, at den kreative succes skal understøttes af en forretningsmæssig succes. Det kreative potentiale skal understøttes af økonomisk bæredygtighed. Derfor inviterer foreningen nu til debat om, hvad der skal gøres for at nå det mål.
Gennem et blik udefra og danske cases fra nogle af de store succeser giver Producentforeningen i samarbejde med CPH:DOX et indblik i producentens ofte usynlige arbejde.
Sean Farnel fra Hot Docs introducerer og fortæller, hvordan han ser dansk dokumentarfilm.
Seminaret finder sted fredag den 13. november 2009 kl. 15 i Cinemateket.
Gratis adgang.