Serie Series besøger Danmark

Kom og mød holdet bag en af de førende TV serie festivaler i Europa Serie/Series den 20. januar 2015 kl.15.00-16.00 i Filmhuset. Vi byder på kaffe og kage og en afslappet samtale med Marie Barraco og Laetitia Duguet fra Serie/Series. Tilmeld dig allerede nu

Laetitia Duguet og Marie Barraco vil fortælle om Serie/Series, og den unikke mulighed festivalen tilbyder i mødet med nye europæiske TV serier og de succesfulde hold bag samt mulighed for en-til-en møder med indkøbere og redaktører fra mere end 34 europæiske TV stationer.

Serie/Series er designet af og for fagfolk, der ønsker at skabe europæiske tv-serier. Festivalen inviterer hvert år tyve serier fra hele Europa - både færdige værker og projekter i udvikling. Fem danske serier er siden 2012 blevet præsenteret på Serie/Series: Broen, Ingolf Gabold Masterclass med fokus på Forbrydelsen, Rita, Heartless, Nørskov i "work in progress".

Under Serie/Series kan man se et stort udvalg af europæiske drama serier og møde producenter, distributører samt drama chefer og indkøbere fra TV stationer. Deltagelse er med til at skabe synlighed for selskaberne og for deres serier. Serie/Series er derudover også en tænke tank med et professionelt netværk på tværs af Europa, der i samarbejde arbejder for at skabe bedre europæiske TV serier.

Den 4. udgave af Serie/Series finder sted den 1.-3. juli 2015 i Fontainebleau. Sidste år var festivalen vært for mere end 2.000 fagfolk fra 17 europæiske lande og over 50 serier blev præsenteret. Mere end 50 repræsentanter for europæiske kanaler deltog i begivenheden.

Marie Barraco og Laetitia Duguet står bag Serie/Series, og på mødet den 20. januar 2015 vil de fortælle om programmet for Serie/Series 2015 samt besvare spørgsmål og modtage ønsker fra den danske branche.

Læs mere om festivalen her


Tid og sted

20. januar 2015 kl. 15.00-16.00
Filmhuset, 4. sal
Gothersgade 55, 1123 København K


Kontakt og tilmelding
Maiken Høj
maikenh@dfi.dk


Creative Europe Danmark / Det Danske Filminstitut