Styrk din ansøgning til Filmværkstedet

WORKSHOP. Filminstruktør Christina Rosendahl og Filmværkstedets leder Prami Larsen arrangerer et projektudviklingsforløb i oktober, der skal gøre ansøgningerne til Filmværkstedet stærkere.

Er du ansøger til Filmværkstedet? Vil du gerne stå med en rigtigt stærk ansøgning? Christina Rosendahl og Prami Larsen laver et nyt projektudviklingsforløb for at styrke ansøgningerne – særligt dokumentarprojekter – til den egentlige runde. Workshoppen vil foregå i oktober op til deadline for ansøgningsrunden den 1. november.

Program

2. oktober kl. 12.00. Deadline for projektforslag. Send dit projektforslag til pramil@dfi.dk på samme ansøgningsskema, som anvendes til den rigtige runde. Der kan max. deltage 20 kerneteams – evt. kan producer, forfatter og klipper også deltage sammen med instruktøren.

4. oktober kl. 18.00 – 22.00. Workshoplederne præsenterer, hvad en god ansøgning er. Networking mellem de deltagende hold. NB. Dette er et aftenarrangement.

Uge 41. Workshoplederne afholder individuelle udviklingsmøder af 45 minutters varighed. Mødet kan munde ud i ønske om ny gennemskrivning af manuskript eller produktion af pilot f.eks.

Holdene udvikler/producerer pilot og lignende.

19. oktober kl. 12.00. Deadline for skriftlige udviklingsmaterialer.

23. oktober kl. 09.00 – 17.00. Forum, hvor alle kerneteams skal pitche projektet overfor workshoplederne. Forum foregår på samme måde som de professionelle forums: 7 min. pitch og visuel præsentation, 7 min. spørgsmål og kommentarer fra workshoplederne. Alle deltagere er til stede.