Styrk din ansøgning til Filmværkstedet

WORKSHOP. Søger du Filmværkstedet? Vil du gerne stå med en stærk ansøgning? Mikael Opstrup og Filmværkstedets leder, Prami Larsen, er workshopledere ved dette projektudviklingsforløb for at styrke ansøgningerne – særligt dokumentarprojekter og førstegangs ansøgere – til den egentlige runde. Workshoppen foregår i april måned op til deadline for ansøgningsrunden den 2. maj.

Program

5. april, kl. 12.00: Deadline for projektforslag. Du sender dit projektforslag til pramil@dfi.dk på samme ansøgningsskema, som anvendes til den rigtige runde. Der kan max. være 20 kerneteams – evt. producer, forfatter og klipper kan også deltage sammen med instruktøren.

9. april kl. 17.30 – 22.00: Præsentation af workshoplederne, hvad er en god ansøgning og networking mellem de deltagende hold.

Uge 15/16: Workshoplederne afholder individuelle udviklingsmøder af 45 minutters varighed. Mødet kan munde ud i f.eks. ønske om ny gennemskrivning af manuskript eller produktion af pilot.

Holdene udvikler / producerer pilot og lignende.

19. april, kl. 12.00: Deadline for skriftlige udviklingsmaterialer.

22. april, kl. 10.00 – 17.00: Forum, hvor alle kerneteams skal pitche projektet overfor workshoplederne. Forum foregår på samme måde som de professionelle forums: 7 min. pitch og visuel præsentation, 7 min. spørgsmål og kommentarer fra workshoplederne. Alle deltagere er til stede.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Prami Larsen på pramil@dfi.dk eller 3374 3484