SWIM LAB 2014 er åben for tilmeldinger

Scandinavian World of Innovative Media (SWIM) søger transmedia-projekter til deltagelse i forløbet SWIM LAB 2014, hvor projekterne udvikles over otte måneder med hjælp fra internationale eksperter. Deadline for tilmelding er den 12. februar.

Hvem kan ansøge?

SWIM LAB er rettet mod professionelle, der arbejder med film, medier, journalistik, musik, kunst, design, teknologi, spil eller kommunikation – og som har ideen til et transmedia-projekt. Projektet skal være repræsenteret af mindst to personer, f.eks. instruktør og producer eller lignende.

I år er der særligt fokus på "IMPACT!": Projekter som søger at skabe forandring og positive løsninger i samfundet; og "SO COMMERCIAL!": Projekter med potentiale til at nå et stort publikum og engagere nye mediepartnere og brands.

Om SWIM

Formålet med SWIM er, gennem samarbejde og synergi på tværs af Øresund, at udvikle nye industri-værktøjer og projekter, forbedre finansieringsmuligheder og skabe et internationalt centrum for innovation. Gennem SWIM LAB udvikles konkrete transmedia-projekter i et otte måneders forløb med fokus på koncept, målgrupper, transmedia-strategier, finansiering og distribution.

SWIM er et initiativ fra CPH:DOX i samarbejde med New Danish Screen, Film i Skåne og BoostHbg. SWIM er co-finansieret af Interreg IVA.

Læs mere om SWIM LAB 2014: http://swimbabyswim.dk/news/swim-lab-call-for-entries-is-now-open

Deadline for tilmelding: 12. februar 2014.