Debat 27. august kl. 10:00, Café Biografen, Brandts Klædefabrik - under Odense Film Festival
Mandag den 27. august kl. 10 samles filmfolk til en diskussion i Odense under festivalen for at diskutere, om dansk film står klar til at åbne dørene for de unge i de små årgange. Evner dansk film at tiltrække nyt talent - og udvikle det - så filmbranchen er rustet til den internationale konkurrence i levende billeder i biografen, på tv og på nuværende og kommende digitale netværk? Og vi snakker ikke Den Danske Filmskole eller New Danish Screen - for det er jo ikke her det starter. Det starter med Station Next, med et besøg i FILM-X, med YouTube, MySpace og går videre på produktionsskoler, højskoler, VideoMarathon, dvoted og filmværkstederne. En underskov af små, skæve kort-, novelle- og dokumentarfilm, som Odense Film Festival er et af de få anerkendte vinduer til.
Vi håber rigtigt mange (kommende) filmfolk vil dukke op.
Panelet består af:
Leder for Århus Filmværksted, Peder Andersen. Århus Filmværksted danner også rammen om Station Next i Århus, om Super8, JyskFilm - stort set alle filmtiltag i regionen.
Leder af Odense Filmværksted, Jane Ryborg - som lige nu kæmper med håndværkere og flyttekasser, så hun kan åbne dørene for et nyt værksted midt i Danmark.
Direktør for Station Next, Ulrik Krapper - det allestedsværende seriøse uddannelsestilbud for de helt unge.
Dansk redaktør af dvoted, Kim Blidorf - det med internettet rykker.
Leder af Det Danske Filminstitut / Filmværkstedet, Prami Larsen, som ved siden af arbejdet i landets ældste filmværksted sagsbehandler støtten på 5 mio. til eksterne værksteder, var med til at starte FILM-X og sidder i styregruppen for dvoted og i bestyrelsen for DFI.
Det foregår i Café Biografen, Brandts Klædefabrik, kl. 10:00 til 12:30 - alle er velkomne!
For yderligere oplysninger, kontaktPrami Larsen, tlf 3374 3484 / mobil 2020 8544 / pramil@dfi.dkFor generelle oplysninger kontakt Odense Film Festival tlf 6551 1910