Animation Production Days 2022

Animation Production Days afholdes i Stuttgart den 4. - 6. maj 2022 i samarbejde med Stuttgart International Festival of Animated Film. Ansøgningsfrist for projekter og APD’s Talent Programme er den 21. februar 2022.

Animation Production Days (APD) er et samarbejde mellem Stuttgart International Festival of Animated Film og  FMX – Conference on Animation, Effects, Games and Immersive Media, som afholdes simultant i Stuttgart. 

Animation Production Days er Tysklands største forum for den internationale animationsbranche og –industri. APD skaber netværksmuligheder for producenter, finansiører, distributører og koproduktionspartnere til animationsprojekter tiltænkt biograf, TV eller transmedia.

APD søger innovative animationskoncepter i udvikling til spillefilm, tv serier, spil, mobilt indhold og transmedia. Projekterne skal have potentiale for brandudvikling og international koproduktion. Projekter, der på overbevisende måde integrerer emner som bæredygtighed og mangfoldighed, får særlig opmærksomhed. Der ville også kunne søges med hybridformater.

Derudover kan unge europæiske producere/creator-teams med maks. to personer indsende ansøgninger til APD’s Talent Programme og deltage gratis i hele APD-programmet i Stuttgart. Formålet bag APD’s Talent Programme er at introducere og skabe kontakt mellem nytilkomne og etablerede brancheeksperter. I programmet vil der være mulighed for kreativ sparring med potentielle koproduktions- og finansieringspartnere. Udover gratis akkreditering vil udgifterne til logi blive dækket.

Læs mere og tilmeld dig og dit projekt Animation Production Days