Fra ABCinema til Dogmefilm + [hyldest til Jørgen Leth]

10. OKT. Film, samtale, udstilling i Koncertkirken på Kulturnatten.

Premiere på det store lærred af dokumentarfilmen "ABCinema” (28 min, vises i kl. 19.00, 21.00, 22.00, 23.00), om det danske kunstnerkollektiv af samme navn, bestående af Jørgen Leth, Ole John, Camilla Skousen, Lene Adler Petersen, Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby m.fl. som i 1968-70 forsøgte at samle kunstarterne og formulere et nyt filmsprog, hvis idéer blev videreudviklet i Trier og Vinterbergs Dogme95 og nu i en ny gruppe Dogme25.

Efter første visning kl. 19.00 er der samtale mellem en repræsentant fra den 'gamle garde’, Ole John og en fra den nye, Isabella Eklöf, modereret af kurator Jacob Dammas.

Derudover mini-udstilling med kameraerne og manifesterne fra alle 3 filmbevægelser.

Læs mere: https://kulturnatten.dk/arrangementer/fra-abcinema-til-dogmefilm/