Spillefilmen er blevet det modige valg. Sådan beskrev Zentropa-producer Louise Vesth situationen for producenter i den danske filmbranche anno 2022 på Filminstituttets årlige seminar for fiktionsbranchen, FIKTION, mandag den 13. juni i Cinemateket.
For selvom markedsandelen på trods af et coronatrægt biografmarked stadig er høj i Danmark – 41 procent i 2021 og foreløbig 28 procent i 2022 – er der mange udfordringer forbundet med at producere, finansiere og tjene penge på spillefilm til biografen.
Hvad de udfordringer består af, og hvordan branchen kan løse dem, gav producer Louise Vesth, instruktør Ulaa Salim, distributør Merete M. Christensen og direktør for Filminstituttet Claus Ladegaard hvert deres bud på – frem mod forhandlingerne om en kommende filmaftale.
Den modige spillefilm
Den første til at stille sig op på den metaforiske ølkasse var Louise Vesth, som lagde ud med en kærlighedserklæring til "den helt vidunderlige, magiske og dybt udfordrende spillefilm". Den afsluttede historie, der forudsætter mange menneskers arbejde, men som bygger på en enkelt person, instruktørens vision, unikke signatur og færdighed i iscenesættelse.
Det arbejde kræver tid og fordybelse, men det er en mangelvare i dagens medielandskab, hvor finansieringsmulighederne er uændrede, mens budgetterne er steget, påpegede Vesth, og tilføjede: "Vi presser tiden, og det rammer kvaliteten og arbejdsmiljøet. Vi skal nå mere på kortere tid."
En anden udfordring er manglen på manuskriptforfattere, der "har fundet serieparadiset", hvor det er forfatterens vision, der er i centrum. Det er fuldt fortjent, at de dygtige manuskriptforfattere får mulighed for at udstikke visionerne, mente Louise Vesth, men havde alligevel en bøn:
"Et af de afgørende parametre for spillefilmens succes i fremtiden er, at der bygges stærke relationer mellem instruktører og forfattere, og at forfatterne engang imellem ønsker at næres af at forløse en andens vision. Der er ingen tvivl om, at en del af forskellen mellem succes og fiasko for spillefilmen ligger i jeres hænder."
Endelig hyldede Vesth sine kolleger, spillefilmproducenterne.
"Tak fordi I stadig er her. Jeg ved, hvor svært og usikkert, det er. Men også hvor helt igennem vidunderligt det er, hver gang det lykkes at få gjort spillefilmen til noget betydningsfuldt."
"Spillefilmen er blevet det modige valg. Modigt fordi det i meget lang tid er usikkert, om filmen overhovedet bliver realiseret. Modigt fordi du ikke bare skal overbevise én finansiør, men mange om, at denne film skal laves. Modigt fordi det endelige resultat falder tilbage på dig. Og modigt fordi det i dagens medielandskab kræver så mange aktive fravalg."
Instruktørerne skal skrive
Instruktør og medejer af produktionsselskabet Hyæne Film Ulaa Salim fokuserede i sin tale også på manuskriptforfatternes flugt til serier og streaming. Det har den konsekvens, at dansk film er ved at miste sin originalitet, mener Salim.
"Som jeg ser det, er der lige nu for meget fokus på den forståelige historie frem for den gode historie. Ting, som er reklamesøjler for streamingtjenester, hvor man skal vælge til eller fra på tre sekunder. Det virker, fordi det er noget, vi forstår. Men det kan koste os verdensmesterskabet i film på den lange bane," sagde Ulaa Salim.
Han mener, at problemet bunder i professionaliseringen inden for manuskriptskrivning, der har udviklet sig fra, at instruktører skrev deres egne manuskripter til, at de overlader manuskripterne helt til manuskriptforfatterne. Det er farligt, fordi man som instruktør dermed fralægger sig ansvaret for historien.
"Det er godt, at der er kommet en fireårig manuskriptuddannelse, og at instruktørerne ikke skriver det hele selv. Men der er sket en overreaktion. Jeg vil slå et slag for, at vi finder en balance, hvor instruktøren lærer at skrive selv på et højt nok plan til, at instruktøren kan arbejde sammen med de dygtige forfattere. Hvis du skal være rigtig god, skal du kunne tale samme sprog som din manuskriptforfatter."
Kan den næste generation fordybe sig?
Distributør Merete M. Christensen fra Scanbox efterlyste ligesom Louise Vesth mere rum til fordybelse i dansk film. Hun fortalte, at hendes børn ruller med øjnene, når hun tvinger dem til at læse bøger og belærer dem om den gave, det er at forsvinde ind i en anden verden. Vil den kommende generation reagere på samme måde over for biografoplevelsen, når de har vænnet sig til at streame derhjemme, mens de lader sig forstyrre af telefonen?
For at det ikke skal ske, slog hun et slag for at styrke biografvinduet i almindelighed, og i særdeleshed for de originale børnefilm, der lige nu har det svært i biografen.
"Publikum vælger animation, studiefilm eller romertalsfilm: de store film og sikre valg. Det er ikke blevet nemmere efter corona og streamingtjenesternes indtog – der skal endnu mere til for at få familierne af sted til biografen. Derfor er det blevet mere risikofyldt for både producenter og distributører at investere i børnefilmen," sagde Merete M. Christensen.
Hun foreslår konkret flere støttekroner til lanceringen af børnefilm, så de har en chance for at konkurrere med de store internationale filmkampagner. At udviklingsprocessen for børne-familiefilm bliver hurtigere, så tendenser ikke når at blive forældet, inden filmene bliver til virkelighed. Og at Filminstituttet udarbejder undervisningsmateriale til alle danske film.
"Det handler om, at vi skal præsentere vores børn og unge for fordybelsen i den gode film. Vi ved alle sammen, at når vi ser film derhjemme, ligger telefonen ved siden af, og børns attention span er bare kortere på grund af alle de medier, der er tilgængelige i dag. Derfor har vi en vigtig opgave foran os i forhold til at bevare de stærke danske fortællinger som biografoplevelse."
Frem mod filmforliget …
Børne- og ungdomsfilm er også et af de områder, som Filminstituttet ønsker at investere mere i, fortalte direktør Claus Ladegaard, da han rundede dagen af på ølkassen.
Det kan heldigvis lade sig gøre, fordi den nye Medieaftale med seks procent streamingbidrag sikrer filmstøtten en forøgelse på omkring 100 millioner kroner. Ud over børnefilmene skal den enkelte film generelt finansieres bedre, og der skal produceres flere film: over 25 om året. Derudover skal pengene sikre en bedre finansiering af de kunstnerisk udfordrende film, der har et usikkert publikumspotentiale, og en genoptagning af støtte af højbudgetfilm.
Der er dog ikke tid til at hvile på laurbærrene over en vellykket medieaftale, for snart er det tid til at forhandle det kommende filmforlig, der skal gælde fra 2024.
"Vi er i en virkelighed, hvor streamingtjenesterne er blevet gigantiske og forandrer mange ting. Vi – os som offentlige finansiører og jer som uafhængige producenter – skal definere vores rolle i den nye medievirkelighed," sagde Ladegaard og definerede tre hovedemner, der skal forhandles i den nye aftale:
Hvordan sikrer vi dansk indhold i en ny medievirkelighed?
Hvor skal publikum se film i fremtiden?
Og hvilke fortællinger til børn og unge skal vi støtte i fremtiden?
Danmark har en unik filmkultur, påpegede Ladegaard, fordi publikum rent faktisk går i biografen og ser danske film. Det gør de, netop fordi mange danske film – som 'Druk', 'Retfærdighedens ryttere' og 'Ternet Ninja' – formår at forene det kommercielle med kvalitet. Det folkelige mandat, som publikumstallene giver, er afgørende at bevare for at retfærdiggøre at investere 600 millioner kroner i dansk film, understreger han. Og her er filmenes kulturelle betydning alfa og omega.
"Vi synes, at I skal have mulighed for at fortælle kulturelt betydningsfulde historier om, hvad det vil sige at være menneske i en dansk virkelighed – eller i hvert fald historier, der har relevans for de udfordringer, bekymringer og glæder, vi har som borgere i det her land. Det er afgørende, at film sætter spor. Ambitionen for alle film må være, at man går lidt forandret ud af biografen. At man er opstemt, oplyst eller anfægtet. Skal vi have den ambition, skal vi have stærke, originale og modige film."