Weekenden i biografen uge 45

BILLETSALG. Weekenden bød på den største åbning af en dansk film i år, hvor Paprika Steens komedie 'Fædre og mødre' blev set af over 61.000 publikummer.

Set med danske øjne blev det en god weekend i biograferne, hvor Paprika Steens komedie ’Fædre og Mødre’ stormede ind på toplisten med hele 61.000 billetter, og medregner man forpremieresalget har mere end 68.000 allerede set filmen. Det er den bedste åbning for en dansk film i år, og faktisk helt tilbage siden ’Ternet Ninja 2’ havde premiere i august 2021.

Kontakt

Martin Kofoed Hansen
Analysekonsulent
Tlf. +45 2630 4008
martinkh@dfi.dk

Ser vi på tværs af alle film i biograferne i år, ligger ’Fædre og mødre’ også pænt som nummer 5 på listen, kun overgået af de helt store amerikanske blockbusters, der har gigantiske budgetter til sammenligning.

Top 5 – Største premiereweekend (2022)

Den store succes til 'Fædre og mødre' understreger endnu en gang populariteten af de danske film, og p.t. er hele fem ud af de 10 mest sete film i weekenden danske.

Top 10 – Weekend uge 45

Om weekenden i biografen

Hver uge nærstuderer Filminstituttets analysekonsulent Martin Kofoed Hansen weekendens billetsalg i biograferne med fokus på de danske film.

En uge i biograftal-terminologi løber fra torsdag til den efterfølgende onsdag. Weekendens tal indeholder derfor billetsalg fra torsdag til søndag.