Cinemateket
Film
Blade af Satans Bog
Carl Th. Dreyer, 1920ENGLISH TEXT BELOW
Dreyers ambitiøse film blev hans internationale gennembrud som instruktør. Det er filmens overordnede komposition, som umiddelbart falder i øjnene: Satan frister i fire…
ENGLISH TEXT BELOW
Dreyers ambitiøse film blev hans internationale gennembrud som instruktør. Det er filmens overordnede komposition, som umiddelbart falder i øjnene: Satan frister i fire afdelinger menneskene på alle tænkelige måde. Men det mest spændende sker faktisk i enkeltscenernes udformning. Dreyer har sagt, at især nærbillederne af Lillian Gish i ’Intolerance’ optog og inspirerede ham til Clara Wieths (Pontoppidan) selvmordsscene. Bortset fra filmens enestående fortælletekniske form, så er dens diskussion af det gode og det ondes magt over menneskene en indgang til et af Dreyers tilbagevendende temaer.
This ambitious film was Dreyer’s international breakthrough as a director. The overall concept of the film’s composition is immediately striking: over the course of four sections, Satan tempts people in every way imaginable. Yet the most exciting aspects actually concern the design of the individual scenes. Dreyer has said that the close-ups of Lillian Gish in ‘Intolerance’ were a particular inspiration for him in creating Clara Wieth’s (Pontoppidan) suicide scene. Apart from the film’s unique narrative format, its discussion of the power of good and evil over humans is a key point of entry into one of Dreyer’s recurring themes. EVENT Introduction by Casper Tybjerg. LIVE MUSIC: Ronen Thalmay.
Medvirkende: Helge Nissen, Halvard Hoff, Jacob Texière, Hallander Hellemann
Instruktør: Carl Th. Dreyer
Danmark, 1920
DCP, 134 min.
Danske mellemtekster
Tilladt for alle
Se mere
Dreyers ambitiøse film blev hans internationale gennembrud som instruktør. Det er filmens overordnede komposition, som umiddelbart falder i øjnene: Satan frister i fire afdelinger menneskene på alle tænkelige måde. Men det mest spændende sker faktisk i enkeltscenernes udformning. Dreyer har sagt, at især nærbillederne af Lillian Gish i ’Intolerance’ optog og inspirerede ham til Clara Wieths (Pontoppidan) selvmordsscene. Bortset fra filmens enestående fortælletekniske form, så er dens diskussion af det gode og det ondes magt over menneskene en indgang til et af Dreyers tilbagevendende temaer.
This ambitious film was Dreyer’s international breakthrough as a director. The overall concept of the film’s composition is immediately striking: over the course of four sections, Satan tempts people in every way imaginable. Yet the most exciting aspects actually concern the design of the individual scenes. Dreyer has said that the close-ups of Lillian Gish in ‘Intolerance’ were a particular inspiration for him in creating Clara Wieth’s (Pontoppidan) suicide scene. Apart from the film’s unique narrative format, its discussion of the power of good and evil over humans is a key point of entry into one of Dreyer’s recurring themes. EVENT Introduction by Casper Tybjerg. LIVE MUSIC: Ronen Thalmay.
Instruktør: Carl Th. Dreyer
Danmark, 1920
DCP, 134 min.
Danske mellemtekster
Tilladt for alle