1982

Oualid Mouaness, 2019
Det er sommeren 1982. Der er VM i fodbold, ??den libanesiske hovedstad Beirut er ved blive belejret – men for 11-årige Wissam er det alt sammen mest forstyrrende ting i periferien af hans bevidsthed…
Det er sommeren 1982. Der er VM i fodbold, ??den libanesiske hovedstad Beirut er ved blive belejret – men for 11-årige Wissam er det alt sammen mest forstyrrende ting i periferien af hans bevidsthed. For han er forelsket i klassekammeraten Joanna.

De går begge på den internationale skole på bjergkammen bag byen, hvor flystøj og bombestøj bliver sværere og sværere at abstrahere fra. Den hæderkronede instruktør Nadine Labaki leverer overbevisende spil som en at de lærere, der forsøger at holde ro på eleverne – men samtidig er hun forelsket i en lærer, som ideologisk hører til på den modsatte fløj. Nej, det er ikke nemt at være i Beirut, 1982.

Helt centralt er dog filmens uskyldsrene blik: Det er Wissams prioriteringer og forestillinger, der driver dramaet, der er baseret på instruktør Oualid Mouanes' egne minder om de sidste dramatiske dage, før han og hans familie måtte forlade Libanon. Uenigheder med de voksne viger for amoriner, vennekriser og den blanding af akavethed og skråsikkerhed, der er så karakteristisk for coming-of-age-fortællinger. Wissams superheltetegninger fylder mere i hans bevidsthed end storpolitik, og den logik bruger Oualid Mouanes til at levere en højst overraskende forløsning.

Oualid Mouaness voksede op i Libanon og Liberia og har studeret i Beirut og Florida. Han har instrueret en række dokumentarfilm og kortfilm, ligesom han har produceret ??musikvideoer til bl.a. David Bowie, Rihanna og Katy Perry.


Medvirkende: Nadine Labaki, Mohamad Dalli, Ghassan Maalouf
Instruktør: Oualid Mouaness
Libanon, Norge, Frankrig, Qatar, 2019
DCP, 100 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Arabian Nights

Se alle