Jimi Hendrix (1942-70) betragtes af mange som alle tiders største rockguitarist, og dokumentaren om ham kom da også allerede i 1973 i form af 'A Film About Jimi Hendrix', instrueret af…
Jimi Hendrix (1942-70) betragtes af mange som alle tiders største rockguitarist, og dokumentaren om ham kom da også allerede i 1973 i form af 'A Film About Jimi Hendrix', instrueret af producerlegenden Joe Boyd. Filmen indeholder interviewmateriale med Hendrix selv foruden udtalelser fra notabiliteter som Pete Townshend, Eric Clapton, Mick Jagger og Lou Reed samt flippede folk fra virtuosens inderkreds. En biografifilm, som balancerer en tidstypisk lethed med respekt for sin hovedperson. Og den bliver ikke ringere af sine mange koncertklip. Nyd alle de uforglemmelige øjeblikke fra The Ready Steady Go TV Show, The Marquee Club 1967, Monterey- og Woodstock-festivalerne samt en fabelagtig akustisk 12-strenget fremførsel af 'Hear My Train a' Comin'. En klassiker i øjenhøjde med sin samtid.
Medvirkende: Jimi Hendrix, Pete Townshend, Eric Clapton, Mick Jagger, Lou Reed
Instruktør: Joe Boyd, Gary Weis, John Head
USA, 1973
35mm, 98 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle