Bille Augusts film om Marie Krøyer (1867-1940), der var gift med – og stod i skyggen af – den verdensberømte skagensmaler P.S. Krøyer, er et fintmærkende personstudie fuld af sanselige billeder fra…
Bille Augusts film om Marie Krøyer (1867-1940), der var gift med – og stod i skyggen af – den verdensberømte skagensmaler P.S. Krøyer, er et fintmærkende personstudie fuld af sanselige billeder fra den grove nordjyske natur. Marie (afdæmpet spillet af Birgitte Hjort Sørensen) lever et tilsyneladende idyllisk og lykkeligt liv med ægtefællen Krøyer. Men i virkeligheden er hun og deres lille datter ved at kvæles i skyggetilværelsen af den maniodepressive og selvoptagede mand (ekspressivt personificeret af Søren Sætter-Lassen). Så da Marie i et pusterum i Toscana møder den unge lidenskabelige svenske komponist, Hugo Alfvén, begynder hun at følge sine egne drømme og længsler.
Medvirkende: Birgitte Hjort Sørensen, Søren Sætter-Lassen, Tommy Kenter, Sverrir Gudnason
Instruktør: Bille August
Danmark, 2012
DCP, 102 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 11 år