Daniel Day-Lewis spiller forbilledligt den excentriske London-modeskaber Reynolds Woodcock, der i 1950'erne har stor succes med sine flamboyante damekjoler. Men: Han er ikke homoseksuel! Den…
Daniel Day-Lewis spiller forbilledligt den excentriske London-modeskaber Reynolds Woodcock, der i 1950'erne har stor succes med sine flamboyante damekjoler. Men: Han er ikke homoseksuel! Den betydeligt yngre tjernerinde Alma (Vicky Krieps) falder pladask for den grålokkede charmørs klassisk elegante tilnærmelser, og snart danner de par i Woodcocks enorme patriciervilla. Det bliver en prøvelse for begge. Woodcock er nærtagende, (morgen)mopset og døjer ind imellem med sit helbred. Alma siger fra og nægter at lade sig kue af befalinger. Stemningerne i Andersons dramatiske setup fejler ikke noget. Her er både kælet for detaljen i ansigter og interiører – og selvsagt i kjolerne, for hvilke "Phantom Thread" modtog sin eneste Oscar.
Medvirkende: Vicky Krieps, Daniel Day-Lewis, Lesley Manville, Julie Vollono
Original titel: Phantom Thread
Instruktør: Paul Thomas Anderson
USA, Kina, 2017
DCP 4K, 130 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år