Yomeddine

A. B. Shawky, 2019
Denne smukt filmede og stemningsfulde roadmovie, der var med i Cannes-festivalens hovedkonkurrence, tager os gennem Egypten i rørende selskab med Beshay. Han forlader den afsondrede spedalsk-koloni,…
Denne smukt filmede og stemningsfulde roadmovie, der var med i Cannes-festivalens hovedkonkurrence, tager os gennem Egypten i rørende selskab med Beshay. Han forlader den afsondrede spedalsk-koloni, han har levet det meste af sit liv i. Han håber at finde de forældre fra Luxor-egnen, der efterlod ham på dørtrinnet som spæd. Han er smittefri, men vansiret, så det kræver sit at rejse gennem et land, man dårligt kender. Heldigvis får han selskab, da hans unge ven fra kolonien, Obama, sniger sig med på rejsen ud i verden.

Instruktør A.B. Shawky er selv debutant, men udviser en fantastisk sans for at finde uprøvede skuespillere og få rørende præstationer ud af dem - ikke mindst hovedrolleindehaveren Rady Gamal, der egentlig er cafeteriaarbejder - selv er kureret for spedalskhed.

The New York Times kalder hans præstation "magnetisk".

Medvirkende: Rady Gamal, Ahmed Abdelhafiz, Osama Abdallah
Instruktør: A. B. Shawky
Egypten, Østrig, USA, 2019
DCP, 97 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Arabian Nights 2019

Se alle