Erased, Ascent of the Invisible

Ghassan Halwani, 2019
En kunstner går på gaden med sin skalpel. Han graver ind under murenes centimetertykke lag af gadeplakater for at finde udsagn, som ingen længere husker. Fundene gør han levende, bl.a. i smukke sort…
En kunstner går på gaden med sin skalpel. Han graver ind under murenes centimetertykke lag af gadeplakater for at finde udsagn, som ingen længere husker. Fundene gør han levende, bl.a. i smukke sort-hvide animationer.

Ghassan Halwani bruger med stor nænsomhed og originalitet filmkunsten til at sætte fokus på nogle af de tusindvis af borgere, der under borgerkrigen i Libanon (1975-90) blev slået ihjel og begravet i massegrave. Han gør på usædvanlig vis personerne levende ved hjælp af gamle filmstumper, avisklip og andre former for historisk materiale.

For de tålmodige ligger her en uforglemmelig oplevelse i vente - i krydsfeltet mellem kunstdokumentar og eksperimental historisk undersøgelse.

Original titel: Tirss, rihlat alsoo'oud ila almar'i
Instruktør: Ghassan Halwani
Libanon, 2019
DCP, 76 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Arabian Nights 2019

Se alle