Kulturkløfter og håndmadder: Gordon Liu spiller fantastisk som den kinesiske martial arts-ekspert, der kæmper for at forholde sig til sin nye japanske kone. Han kommer til at fornærme hele sin…
Kulturkløfter og håndmadder: Gordon Liu spiller fantastisk som den kinesiske martial arts-ekspert, der kæmper for at forholde sig til sin nye japanske kone. Han kommer til at fornærme hele sin japanske svigerfamilie, og misforståelserne eskalerer så meget ud af kontrol, at det ender som en diplomatisk krise mellem Kina og Japan.
For at løse både familiens og de politiske knuder må han bevise overlegenheden af kinesisk kung fu gennem dueller med de syv japanske kampsports-udøvere, der tager imod hans udfordring. Det bliver en episk omgang, for modstanderne er syv af Japans mest magtfulde kampsports-mestre, hver især ekspert inden for sin disciplin, fra karate til samurai til ninjitsu. Her svinges sværd, spyd, nunchaku, sai og bare næver, og resultatet er en blændende action-film, hvor den store ’shoji’ Yasuaki Kurata (’Fist of Legend’) bl.a. er med.
’Heroes of the East’ kendes også under titlen ’Shaolin Challenges Ninja’, og mange fans af den legendariske instruktør Liu Chia-liang rangerer den som en af hans bedste. Ric Meyers, forfatter til genrebogen over dem alle, ‘Great Martial Arts Movies’, kalder den hengivent for ”kung fu-filmenes ’Kramer mod Kramer’.”
Medvirkende: Chia-Hui Liu, Yuka Mizuno, Yasuaki Kurata
Original titel: Zhong hua zhang fu
Instruktør: Liu Chia-Liang
Hong Kong, 1978
DCP, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år