I 1960’erne var det hippierne, der krævede en seksuel revolution. I dag er det den tysk-tyrkiske imam, feminist og menneskerettighedsadvokat Seyran Ates, der efterlyser den. Trods drabsforsøg,…
I 1960’erne var det hippierne, der krævede en seksuel revolution. I dag er det den tysk-tyrkiske imam, feminist og menneskerettighedsadvokat Seyran Ates, der efterlyser den. Trods drabsforsøg, dødstrusler og voldsom kritik fra flere sider har hun viet sit liv til at udbrede kendskabet til køn og sex i moderne islam – noget, som Ates mener går i hånd med religionens dogmer og kun kan lade sig gøre indefra. Med to fatwaer hængende over hovedet rejser hun verden rundt i tolerancens navn. En rejse, der går til uventede steder som et bordel i Tyskland og til Kina, hvor unge LGBTQ+-uighurer og traditionelle kvindelige imamer tager imod hende. Men også en rejse gennem Ates’ liv, fra opvæksten i Istanbuls slum til internationalt ikon i kampen mod had og ekstremisme. Nefise Özkal Lorentzens film er mere end et portræt af en rebel og mønsterbryder. Den er et indlæg i en vanskelig, men højaktuel debat.
Instruktør: Nefise Özkal Lorentzen
Norge, 2021
DCP, 81 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år